
Da fyrst Albert og fyrstinde Charlene for nyligt var på opgave, stjal en baby fuldstændig Charlenes opmærksomhed.
Rådhuset i Monaco dannede onsdag den 30. september rammen om en reception, hvor en særlig baby var æresgæst.
Receptionen blev nemlig afholdt til ære for pigen Anna, der kom til verden i juni og dermed blev den 10.000. monegaskiske indbygger.
Med til receptionen var også fyrst Albert og fyrstinde Charlene, og billeder fra dagen afslører, at Charlene blev særdeles betaget af lille Anna.
Hun kunne således slet ikke fjerne blikket fra hende, da fyrsteparret skulle hilse på hende og Annas familie, der naturligvis også var til stede.
Fyrstinde Charlene gav blandt andet babyens små hænder et lille kys, mens barnets mor smilede stort.