
Popstjernen Rasmus Seebach har tre børn med kæresten Julie Teglhus, og hun åbner nu op om deres familieliv.
Rasmus Seebach fik opbakning af kæresten Julie Teglhus, da der var premiere på hans nye musical ”Olivia – og skyggedansernes hemmelighed” på Østre Gasværk Teater.
Parret har været sammen siden 2013 og er forældre til sønnerne Holger på ni og Helmut på fem år samt datteren Hallie Lucia på to år.
Da BILLED-BLADET mødte den 46-årige popstjernes hustru på den røde løber, åbnede hun op om, hvordan de får familielivet til at fungere i en travl hverdag.
– Vi har en sød mormor og en sød farmor, og så har vi også en rigtig god babysitter, som har de to yngste børn i aften, fordi vores mødre er med i aften, fortalte Julie Teglhus til BILLED-BLADET og tilføjede med et smil:
– Så vi har lidt hjælp. Men vi har også begge to ret meget fleksibilitet, så jeg synes faktisk, at det går nogenlunde.
Julie Teglhus ankom på den røde løber. inden Rasmus Seebach dukkede op, og parret fik derfor ikke taget noget billede sammen.