
Skuespilleren Neel Rønholt så fantastisk ud, da hun dukkede op til gallapremieren på sin nye film.
Den røde løber var rullet ud i Imperial-biografen i København, da der onsdag den 12. august var gallapremiere på det nye, danske thrillerdrama ”Dobbeltspil”.
Filmen er instrueret af makkerparret Julie Ølgaard og Esben Tønnesen, og i hovedrollen ses Neel Rønholt.
Annonce
Hun spiller Clara, der ender i et sandt trekantsdrama med Julie Ølgaard og Youssef Wayne Hvidtfeldts karakterer.
Neel Rønholt var naturligvis med til gallapremieren, og hun så forrygende ud på sin store aften.
Færøsk design
Den 43-årige skuespiller bar en sort og gennemsigtig kreation samt helt særlige sko.
– Min kjole er fra Gudrun & Gudrun, som er færøske strikdesignere, fortalte Neel Rønholt til BILLED-BLADET og tilføjede med et smil:
Annonce
– Og så har jeg smykker på fra Just og Petrea, som er et ungt dansk smykkefirma, og mine brudesko, for dem går jeg så godt i.
Hør Neel Rønholt fortælle om sin hovedrolle i videoen øverst i artiklen.