Voksen mand filmer forbrydelsen: 13-årig pige voldtaget ved strand på højlys dag

Ifølge politiet har en 30-årig mand filmet sine voldtægter af en 13-årig pige

Presse-fotos.dk har mandag fået aktindsigt i et anklageskrift, der er rettet mod en 30-årig mand.

I det ti sider lange anklageskrift fremgår beskrivelser af i alt 31 forhold af seksualforbrydelser begået mod 15 forskellige piger i alderen 11 til 15 år.

Værst er det gået ud over en 13-årig pige, der ifølge tiltalen er blevet udsat for gentagne voldtægter, der er foregået både fuldbyrdet, analt og ved andre seksuelle forhold end samlejer.

Ifølge anklageskriftet, som Presse-fotos.dk har fået udleveret fra anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, har den 30-årig mand voldtaget den 13-årige pige i alt tre gange i perioden mellem marts 2022 og maj 2023.

Selv om voldtægterne ligger flere år tilbage i tiden, er sagen nu igen aktuel, da den i disse dage løber ved Retten i Næstved, hvor der om få dage forventes at falde dom.

Ifølge tiltalen voldtog den 30-årige mand første gang den 13-årige pige den 8. marts 2022 omkring klokken 14.50 i en bil, der var parkeret i nærheden af Svenstrup Strandvej 99 i Korsør.

Voldtægten skete her både fuldbyrdet og ved andet seksuelt forhold end samleje.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ‘frøs’ og ‘stivnede’ den 13-årige pige, og var blandt andet derfor ikke i stand til at modsætte sig den mange år ældre mand, der angiveligt filmede voldtægten.

Af anklageskriftet fremgår det, at den 30-årige mand den 17. marts 2023 omkring klokken 15.20 på en adresse i Sorø igen voldtog den 14-årige pige, da han skubbede hende ned i en seng.

Voldtægten skete ifølge politiet her fuldbyrdet og ved andet seksuelt forhold end samleje, da pigen ‘stivede’ og igen blev filmet, mens hun blev voldtaget.

Den sidste voldtægt mod den 13-årige pige blev ifølge tiltalen begået den 17. maj 2023 omkring klokken 20.00 ved en bil parkeret nær Svenstrup Strandvej 99 i Korsør.

Her blev den 13-årige pige voldtaget fuldbyrdet, analt og ved andet seksuelt forhold end samleje, mens hun blev filmet.

Voldtægterne skete her, selv om pigen sagde fra og fortalte, at hun ikke ville.

Ud over de mange voldtægter af pigen fik den 30-årige mand hende også til at sende videoer og billeder af seksuel karakter af sig selv under trussel af, at der ville ske ‘noget ubehageligt med hende næste gang de sås,’ hvis hun ikke sendte materialet til ham.

Ifølge anklagemyndigheden var den 30-årige mand den 19. august 2025 ved sin anholdelse i besiddelse af videoer og fotos af voldtægterne og det øvrige seksuelle materiale, som pigen havde sendt ham.

Materialet lå på hans mobiltelefon.

De øvrige 14 piger, der også er ofre i sagen, er ifølge anklagemyndigheden blev truet af den 30-årige til at sende ham seksuelle billeder af dem selv og har selv modtaget seksuelle billeder fra ham.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med den 30-åriges forsvarsadvokat, Mads Thrue Fossing.

Forsvarsadvokaten oplyser, at hans klient nægter sig skyldig i voldtægtsforholdene omkring den 13-årige pige, men forholder sig anderledes til nogle af de øvrige forhold mod de andre piger.

Ifølge Mads Thrue Fossing ventes der at falde dom ved Retten i Næstved den 7. oktober.

Sagen er løbet over i alt tre retsdage.

Presse-fotos.dk er bekendt med den 30-årige mands navn, men et navneforbud forhindrer redaktionen i at beskrive hans identitet nærmere.

Han er i skrivende stund varetægtsfængslet i Odense Arrest.

Related Posts

Odense: Bil ender på siden

Søndag eftermiddag måtte beredskabet rykke ud, efter der var sket et uheld, hvor meldingen lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et uheld…

Odense: Bil ender på siden

Søndag eftermiddag måtte beredskabet rykke ud, efter der var sket et uheld, hvor meldingen lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et uheld…

Enorme flammer i boligkvarter

En særdeles opsigtsvækkende brand finder sted søndag aften i et boligområde. Både politi og beredskab arbejder i området. “Der er meterhøje flammer og en af politiets hundevogne…

Efter kong Haralds død har kong Haakon og kronprinsesse Ingrid Alexandra fået nye roller. Efter kong Haralds død har der været en sørgeperiode hos det norske hof…

Far og søn jagtet i skoven: Brutalt slået ihjel

Det hele begyndte med lyden af skud i et større skovområde. Men denne søndag morgen var der langt fra tale om almindelige jagtskud. Midt under en igangværende…

Eп υпg kviпde blev пatteп til lørdag påkørt af eп taxa, hvorefter hυп afgik ved dødeп. Eп forfærdelig hæпdelse er sket пatteп til lørdag, hvor eп υпg…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page