Vidner hørte skrig, da diskokugle pludselig faldt til jorden ved kæmpe firmafest

Stort revisionsfirma bekræfter over for TV 2, at de var værter for festen. Deltager melder om skrig og højt brag.

En mand kom fredag aften alvorligt til skade, da han fik en stor diskokugle i hovedet til en firmafest for flere tusinde mennesker på Refshaleøen i København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi til TV 2.

– I første omgang var det kritisk. Efterfølgende har vi fået at vide, at hans tilstand er stabil, og at han er uden for livsfare, siger vagtchefen.

Minds of 99 optrådte

Manden er omkring 40 år. Tre andre personer kom lettere til skade, da diskokuglen faldt ned.

– Det var en stor firmafest med et par tusind gæster, og hvor Minds of 99 spillede, fortæller vagtchef Mads Østermark.

Firmafesten blev ifølge TV 2s oplysninger afholdt af revisions- og konsulenthuset PwC, der havde inviteret de ansatte til fest, farver og kulørte drinks på Reffen, hvor der var opstillet flere telte.

PwC bekræfter over for TV 2, at de var værter på festen, hvor diskokuglen faldt ned.

– Vi kan bekræfte, at det er en PwC firmafest, og vi er naturligvis berørte af situationen og samtidig lettede over, at de tilskadekomne er okay efter omstændighederne og bliver udskrevet i dag, skriver kommunikationschef Pernelle Stokholm Bøg i en sms.

Selve festområdet, hvor ulykken skete, blev kort efter lukket ned.

Efterfølgende samledes deltagerne i et andet festtelt, hvor stemningen var trykket og præget af ulykken.

TV 2 har været i kontakt med en af de festende, som beretter, at det gav et knald, da wiren i loftet gav efter, hvorpå diskokuglen faldt tungt til jorden og folk skreg.

Uklar årsag

Billeder fra stedet viser en kæmpe guldfarvet diskokugle, der ligger på gulvet, mens flere politifolk arbejder på stedet.

Ifølge vagtchefen er det et professionelt firma, der har stået for opsætningen af diskokuglen, som har hængt i wirer.

Det er fortsat uklart, hvad der konkret har fået diskokuglen til at falde til jorden, oplyser politiet, som undersøger ulykken.

– Det kan være enten en wire, der er knækket eller en bolt i selve ophænget, lyder vurderingen.

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page