
Da Vicki Berlin søndag aften ankom til Lauritzen-prisen i Skuespilhuset, afslørede hun, at hun har tabt intet mindre end 13 kilo på seks måneder.
Skuespilhuset dannede søndag aften rammen om Lauritzen-prisen 2026, hvor et væld af kendte navne dukkede op.
Blandt dem var skuespillerinden Vicki Berlin, der ankom sammen med sin mand, Nikolaj Tarp.
Og ved ankomsten var det tydeligt, at der var noget anderledes ved den dygtige skuespillerinde.
På seks måneder har hun tabt intet mindre end 13 kilo, og til Se & Hør forklarede hun, hvordan hun er nået i mål med det.
– Det har været hårdt arbejde. Jeg blev indhentet af overgangsalderen, og så blev jeg nødt til at kæmpe imod. Så det var bare hårdt arbejde, fortalte Vicki Berlin.
Hun uddybede herefter ved at forklare, at det er sket gennem stramme kostplaner, hvor al mad er blevet vejet af. Derudover har hun haft faste træningsforløb med en professionel.