
Hvis man gerne vil se “Landmand søger kærlighed” til sædvanlig tid klokken 20.00 på TV 2, skal man være opmærksom.
I sidste uge var der premiere på 13. sæson af ”Landmand søger kærlighed”, og tirsdag aften er der mange, som sætter sig til rette i sofaen med aftenkaffen for at se andet afsnit.
Men hvis man følger med på flow-tv skal man være opmærksom på ændringer.
Tirsdag aften sender TV 2 nemlig ottendedelsfinalen mellem Argentina og Egypten på hovedkanalen, og det præger sendeplanen.
”Landmand søger kærlighed” bliver af den grund nemlig først sendt på tv klokken 21.35. Det fremgår af sendeplanen, som meget vel kan blive ændret igen, hvis kampen går i forlænget spilletid.
Allerede nu kan man se andet afsnit af ”Landmand søger kærlighed” på TV 2 Play.