Trine Vingegaards

Trine Vingegaard er ikke bange for udtale sig på vegne af Jonas Vingegaard, for det er hendes job at sørge for, han har de bedst mulige betingelser for sit arbejde.

Det vakte opsigt, da Trine Vingegaard op til Tour de France 2025 udtalte en kritik af de mange rejsedage, Jonas Vingegaard har som cykelrytter.

Få BILLED-BLADET leveret i din postkasse

Hendes ord endte med at trække et væld af overskrifter, og det blev debatteret heftigt.

Da hun sagde det, var det i kraft af hendes rolle som manager for Jonas Vingegaard og ikke som hans kone, som mange ellers mente.

  • Det er fordi, folk var sådan: ”Hvordan og hvorledes skal vi kontakte ham? Og så var det sådan: ”Jamen, det er hans kone, der siger et eller andet”. Det er ikke, som hans kone, men som hans manager, jeg siger det, fortæller hun til BILLED-BLADET og uddyber:
  • Når jeg siger i pressen, han ikke har det godt, og at vi skal udnytte hans potentiale og få ham til at blomstre, er det ikke som kone, så er det som manager, fordi hvis jeg ser udefra, at Jonas ikke trives i sit arbejdsmiljø, er det noget, der skal laves om. Så enkelt er det.

Det tyder også på, at der er blevet lavet noget om.

Da Jonas Vingegaard i forbindelse med årets Tour de France, besøgte TV 2-programmet ”AftenTour”, gav han udtryk for, at der var sket ændringer.

  • Jeg sagde sidste år, at hvis det var sådan her, det skulle være, så kan jeg ikke være i det længere. Det er også derfor, vi har ændret nogle ting. Jeg tror også, at holdet indså, at det var sådan, det var, og de kunne også mærke på mig, at jeg ikke var glad i det sidste år. De accepterede, at vi skulle ændre noget, og det fik vi så gjort, fortalte Jonas Vingegaard i programmet.

Trine Vingegaard er overbevist om, at det er en klar fordel, hun udelukkende har én, hun skal tage hensyn til som manager.

For det gør, at hun kan sige ting råt for usødet.

  • Det er meget godt, fordi jeg har kun ham. Skulle jeg nu være venner med hele verden, som mange af de andre skal, kan man ikke sige de ting, jeg gør. Jeg har kun én, jeg skal gøre glad, og det er Jonas. Så er jeg faktisk lidt ligeglad med, hvad folk synes om mig, så længe han er glad, og så længe vi fungerer hjemme ved os, fortæller hun.

Læs hele interviewet med Trine Vingegaard, hvor hun fortæller om sit arbejde, livet som mor til to og familiens sommerplaner i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden nu.

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page