
Der har været nok at glæde sig over for kronprins Christian på det seneste. Netop nu er han i fuld sving med vigtige forberedelser.
Kronprins Christian har haft en travl periode op til sommerferien, der ligger lige foran og venter, efter ugen er omme.
BILLED-BLADET har et sommertilbud til dig!
Forleden var han på Øregård Gymnasium, tirsdag den 23. juni, med til at fejre sin lillesøster prinsesse Isabella i anledning af, at hun fik sin studenterhue.
Mest Sete: Sara Lygums bedste festival-tips… eller?
Sara Lygums bedste festival-tips… eller?
Sara Lygums bedste festival-tips… eller?
Kort forinden den 11. juni, var han selv i fokus, da han blev udnævnt til sekondløjtnant på Gardehusarkasernen I Slagelse.
Sommerferien venter lige om hjørnet, men i den seneste periode har kronprinsen haft vældig travlt.
Efter udnævnelsen som sekondløjtnant er kronprinsen således med det samme flyttet fra gardehusarkasernen i Slagelse til Livgardens kaserne i Høvelte.
Her har i de seneste to uger været i fuld gang med forberedelse til noget meget vigtigt, der går i gang efter sommerferien.
Kronprinsen skal være delingsfører for værnepligtige soldater i Livgarden på Høvelte kaserne, og han skal forberede sig grundigt, inden han i begyndelsen af august møder de mange nye værnepligtige soldater, som han skal være med til at uddanne.
I Forsvaret glæder man sig til, at kronprinsen kommer i gang som delingsfører på høvelte kaserne.
- Jeg er stolt og glad for, at kronprinsen har valgt at uddanne sig til officer i Hæren og dermed fastholde de stærke bånd mellem Forsvaret og Kongehuset. Det vil danne forbillede for den danske ungdom og dermed interessen hos dem for at gøre tjeneste og være med til at opbygge kampkraft i Forsvaret, siger chefen for Hærens Officersskole Thor Hilton til forsvaret.dk.
Efter udnævnelsen til sekondløjtnant skal kronprinsen gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde.
Her skal han være delingsfører for værnepligtige, der møder til tjeneste i begyndelsen af august og skal aftjene værnepligt i 12 måneder.
Christians vigtige opgaver på Høvelte Kaserne har vi talt med chefen for Hærens Officersskole Thor Hilton om.
- Kronprinsen skal være delingsfører for et hold værnepligtige, der starter til august. Han skal stå for planlægning af uddannelse og gennemførelsen, og også af at opdrage dem så at sige til at stå op til tiden, have styr på deres stumper og være ordentlige mennesker. Når han hjemsender dem til december, så har han lige et par måneder til at forberede et nyt hold, og så starter han som delingsfører for yderligere en deling fra februar til juni, og så er han færdig med at gøre tjeneste, fortæller oberst Thor Hilton til BILLED-BLADET.
Når denne uge er omme, skal kronprinsen ligesom hans kammerater fra løjtnantskolen endelig nyde en velfortjent sommerferie på tre uger.
Og når den er overstået, skal han altså for alvor i gang med de sidste forberedelser, så han kan stå knivskarpt, når han skal tage imod de nye værnepligtige på Høvelte Kaserne.
Det bliver en udfordring af de helt store for kronprins Christian i nye spændende omgivelser.
Efter tiden på kasernen i Slagelse fra februar 2025 til juni 2026 bor Christian således nu for første gang på en anden kaserne – Høvelte Kaserne bare 30 km nord for Amalienborg og 20 km syd for Fredensborg Slot.