Tilfældig pige brutalt voldtaget på åben gade: De mest grusomme detaljer ser dagens lys

Ude i offentligheden er en 17-årig pige ifølge politiet blevet slæbt med af en gerningsmand, blevet skambidt af ham, fået slået sit hoved ned i asfalten og samtidig blevet voldtaget

Det er en yderst voldsom sag, der har udspillet sig.

En sag med en kun 17-årig pige som offer og en 33-årig mand fra Tyrkiet som mistænkt gerningsmand.

Pigen er ifølge politiet en helt tilfældig person, der under en gåtur blev valgt til at være offer for gerningsmandens ondskab.

Nu er der forfærdelig nyt i sagen.

Det er på denne vej, at pigen blev voldtaget – Foto: Google Street View

Det var ifølge Københavns Vestegns Politi natten til lørdag den 16. marts klokken 02.40, at den 17-årige pige kom gående fra Rødovre Station på Damhus Boulevard i retning mod Damhussøen.

En gerningsmand fulgte her efter pigen fra stationen, hvor hun netop var steget af et tog, og voldtog hende.

Gerningsmanden har siden den forfærdelig nat været på fri fod, men tirsdag aften lykkedes det endelig politiet på Amager at anholde en mistænkt 33-årig mand.

Han er onsdag under et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger under anklage for voldtægt mod den 17-årige pige under farlige og skærpende omstændigheder.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få aktindsigt i sigtelsen, der er rettet mod den 33-årige mand, men Københavns Vestegns Politi er endnu ikke vendt tilbage med svar.

Til gengæld har Ekstra Bladet, der var til stede onsdag i retten, grusomme detaljer om de forbrydelser, som den 33-årige mand ifølge politiet udsatte den unge pige for.

Ifølge sigtelsen mod manden indhentede han på Damhus Boulevard ud for nummer 99 i Rødovre den 17-årige pige og hev hende ind i indkørslen.

Her slog han pigens hoved adskillige gange ned i asfalten, så hun fik hjernerystelse, derudover fastholdt han hendes hænder og bed hende i både ansigt, på kroppen og i læberne, mens han voldtog hende.

Det gjorde han ifølge politiet for at forhindre pigen i at skrige, skriver Ekstra Bladet.

Tidligere har Københavns Vestegns Politi udsendt en pressemeddelelse, hvor det blev klargjort, at pigen under voldtægten kæmpede imod, forsøgte at flygte og råbte om hjælp, da voldtægten skete.

Politiet beskrev dengang, at gerningsmanden i den forbindelse muligvis stoppede med voldtægten og volden, fordi han hørte forbipasserende i nærheden.

Den 17-årig pige gik efterfølgende fra indkørslen og ud på vejen, hvor hun fik hjælp af tilfældige personer, som blev der indtil politiet ankom.

Ifølge Ekstra Bladet har den nu varetægtsfængslede 33-årige mand tyrkiske rødder og kan ikke dansk. Derfor havde han en tolk med under grundlovsforhøret.

Der er nedlagt navneforbud i sagen. Det afholder Presse-fotos.dk og andre medier fra at beskrive den sigtedes identitet nærmere.

Related Posts

Politiet efterlyser 15

Det sker lige nu, at politiet har meldt ud og beder borgerne om hjælp til at finde hende. For politiet kan ikke finde hende, og de har…

Helikopteren sat ind: Kvinde fundet såret på ø

Det sker lige nu. En kvinde er fundet såret på en ø. Og politiet mistænker, at der er sket en uhyggelig forbrydelse. Derfor er en større operation…

 13-årig dræbt af verdens farligste havdyr

Det er grufuldt nyt. En svømmetur endte i en voldsom tragedie. For den unge dreng havde bevæget sig ud på en svømmetur, inden han blev angrebet af…

Dramatisk redningsaktion: Turist død ved populær dansk strand

Trods hurtig udrykning stod hans liv ikke til at redde, og politiet efterforsker ikke sagen som en forbrydelse. På trods af redningsaktionsaktion lykkedes det ikke at redde…

Kvinde afgået ved døden i ulykke med lastbil

En tragisk hændelse er sket mandag omkring middag. Efter et trafikuheld har en kvinde mistet livet. Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse. (Artiklen fortsætter under billedet) Massiv…

Brand i stor dansk by: Forbipasserende når at slukke det

Myndighederne var ellers rykket talstærkt ud. Brandvæsenet rykkede mandag aften ud til en melding om en mulig brand. Med det helt store udrykningsberedskab drog de afsted. Men…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page