Nyheden om at dronning Mette-Marits søn Marius Borg Høiby var med til at følge kong Haralds båre til Slottskapellet gav genlyd i medierne især udenfor Norge.

I forbindelse med kong Haralds død var det ikke kun nordmændene, der sørgede, men i allerhøjeste grad også familien omkring Harald.

Den tæller som bekendt blandt andre dronning Mette-Marits søn Marius Borg Høiby, der har kendt kong Harald, siden han som ganske lille purk blev en del af kongefamilien i kraft at sin mors forhold til daværende kronprins Haakon.Marius Borg Høiby blev dengang taget imod med åbne arme af kongefamilien, og det har i løbet af hans opvækst altid virket som om, man fra kong Harald og dronning Sonjas side gjorde alt for at få Marius til at føle sig velkommen i familien.

Selv om Marius Borg Høiby senere er kommet i alvorligt uføre og pt. afventer ankesagen i de alvorlige anklager, han indtil videre er kendt skyldig i, så var det ikke uventet, at han som en del af familien omkring kong Harald ville blive set ved nogle af de officielle begivenheder i forbindelse med dødsfaldet.

Ligesom andre varetægtsfængslede kunne han også søge om tilladelse til udgang i forbindelse med dødsfald i den nærmeste familie.

Annonce

Alligevel vakte det en vis opsigt i udlandet, da man pludselig så Marius Borg Høiby gå som en del af den gruppe, der gik ved båren med kong Harald fra Den røde salon på det kongelige slot og til slotskapellet.

Mens nogle fandt det meget naturligt, at han som nært familiemedlem var med, faldt det andre for brystet, at se én dømt for så grove anklager deltage i det betydningsfulde ritual.

Men hvad mener nordmændene egentlig selv om sagen?

Annonce

Det har det norske medie VG fået undersøgt.

Analyseinstituttet Respons Analyse har på vegne af VG stillet et repræsentativt udvalg af den norske befolkning en række spørgsmål relateret til den norske kongefamilie og den seneste tids begivenheder.

Heriblandt om de var enige i kong Haakons valg om at lade dronning Mette-Marits søn Marius være med til at føre båren til slotskapellet.

Annonce

Her svarer 58 procent af de adspurgte, at de er helt eller delvis enige, mens 21 procent svarer, at de er helt eller delvis uenige.

Ligeledes svarer 21 procent “Ved ikke”, eller at de ikke har nogen mening om sagen, hvilket får VG til at konkludere, at der altså er blandede holdninger til idéen i Norge.