Søren Lippert forsvandt fra TV 2 og udlever nu drømmen: Det laver han i dag

Søren Lippert savner på ingen måde jobbet som nyhedsvært. I dag er han direktør og har netop udgivet en bog.
Gennem 10 år var Søren Lippert en af profilerne på TV 2 News, og han var blandt andet vært på sit eget magasin, ”Lippert”, hvor han hver uge interviewede ugens hovedpersoner.

Det er nu et år, siden han vinkede farvel til arbejdet på TV 2, og siden har han haft travlt med andre ting.

I dag er Søren Lippert direktør i virksomheden GeoPolitik, der beskæftiger sig med analyse af den nye verdensorden.

Annonce
– Det er drømmejobbet, og det har jeg også talt med min hustru, Julie, om. Man kæmper og knokler som selvstændig, og så er det også rart, at der er en, som lige kan huske dig på, at det, du laver, også er det, du drømmer om, siger Søren Lippert til BILLED-BLADET

Han bruger meget af sit nye arbejdsliv på analysearbejde og på at være i dialog med organisationer, direktioner og bestyrelser, som gerne vil have hans perspektiv.

Annonce
Derudover har han skrevet bogen ”Geopolitiseret”, som netop er udkommet. Ideen opstod for halvandet år siden, da han stadig var på TV 2 og sad og talte med den indiske udenrigsminister, der var i Danmark.

– Jeg snakkede løs om den nye verdensorden, og på et tidspunkt afbrød han mig meget høfligt og sagde: ”Ved du hvad, jeg kan godt forstå, hvorfor du taler og taler om den her nye verdensorden, men du skal forstå, at det, du kalder den nye verdensorden, er den, vi andre har levet i hele tiden. Det er kun her i Europa, I har haft den her privilegerede måde at leve på”. Det var sådan en aha-oplevelse, fortæller Søren Lippert, 49.

Annonce
Han var selv ganske ung, da han begyndte at interessere sig for, hvad der foregår uden for Danmarks grænser og lægger ikke skjul på, at han var lidt af en nørd.

– Det har været min store passion, og jeg kan huske den første bog, jeg selv købte. Jeg er vokset op i Jægerspris, og der var en boghandler på den anden side af fjorden i Frederikssund, hvor jeg købte Anne Knudsens ”Fanden på væggen”. Det var en lillebitte, tynd bog, så jeg kunne også overskue den. Den handlede om Amsterdam-traktaten fra 1998. Hvis ikke det er nørdet viden, ved jeg ikke, hvad det er, siger Søren Lippert med et smil.

Udover at han i 1990’erne købte sin første bog, meldte han sig også ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Annonce
Her lærte han blandt andre en vis Mette Frederiksen at kende, for de havde en fælles interesse for EU og udenrigspolitik, men som han påpeger, var det ikke noget, der dengang var særlig mange stemmer i.

Heller ikke i dag kunne Søren Lippert forestille sig et liv som folkevalgt.

– Jeg er ikke politiker. Virkelig ikke, understreger han.

Læs hele det store interview med Søren Lippert i BILLED-BLADET, der er på gaden nu.

Related Posts

Rasmus Seebachs kæreste Julie Teglhus åbner op: Får hjælp til at få familielivet til at fungere

Popstjernen Rasmus Seebach har tre børn med kæresten Julie Teglhus, og hun åbner nu op om deres familieliv. Rasmus Seebach fik opbakning af kæresten Julie Teglhus, da…

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

På Kreta med Hotel Romantik-vennerne: Derfor sov Joan og Tom ikke sammen

Tom og Joan fra “Hotel Romantik” har netop været på deres første ferie som kærestepar, og det gik rigtig godt. Tom og Joan mødte hinanden første gang…

Så sødt! Særlig baby smeltede fyrstinde Charlenes hjerte

Da fyrst Albert og fyrstinde Charlene for nyligt var på opgave, stjal en baby fuldstændig Charlenes opmærksomhed. Rådhuset i Monaco dannede onsdag den 30. september rammen om…

Da Marianne Florman fik beskeden, fik det hende til at indse noget alvorstungt

Marianne Florman har en flot karriere som håndboldspiller bag sig, men i sommer fik hun en melding, der fik hende til at se anderledes på sit liv….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page