
Sofie Torp var i godt selskab, da hun dukkede op til modeshow med sine to børn og sin bedste ven, børnenes far.
Der var store smil fra Sofie Torps lille familie, da de sammen overværede Søren Le Schmidt modeshow i hjertet af København onsdag eftermiddag.
Skuespilleren Sofie Torp havde taget begge sine børn med og deres far, instruktør Sargun Oshana, hendes bedste ven, som hun har fået børn med.
Annonce
De så ud til at nyde showet i Kongens Have – datteren Olga i fars arme og lille Anker i mors arme.

Sofie Torp og Sargun Oshana med børnene Olga og Anker til modeshow i Kongens Have.
Foto: Gregers Overvad
Olga blev født i 2019, mens sønnen Anker kom til verden i maj. I sit korte liv har han allerede været til flere store events.
Fire uger efter han kom til verden, var han med sin mor på rød løber, da der var premiere på filmen ”Vores løfte”.

Sofie Torp bar sin nyfødte søn, Anker, i en bæresele, da hun ankom til premieren på “Vores løfte” i juni.
Foto: Søren Jul Lamberth
Sofie Torp har tidligere fortalt om sin dramatiske fødsel, som heldigvis endte godt, og Sofie Torp og Sargun Oshana er blevet beriget med en lille ny i familien.