
Der er godt nyt til fans af ”Sommerdahl”, og noget tyder altså på, at der kommer en ny karakter i krimiserien.
I begyndelsen af maj rullede det sidste afsnit af krimiserien ”Sommerdahl” over skærmen.
Men fans af tv-serien har ingen grund til at blive kede af det, for TV 2 har bekræftet, der er en sæson 8 på vej.
Faktisk skal den optages her i løbet af efteråret.
Og det tyder altså på, at seerne får lov at møde en ny karakter.
For skuespiller Nicolai Jørgensen kunne for nylig røbe, at han er i gang med tv-optagelser.
– Nu skal jeg optage her den næste måneds tid, og så skal jeg holde sommerferie efter det, hvor jeg skal ud at rejse. Jeg skal lave tv her den næste måneds tid, og så rejser jeg, fortalte han, da BILLED-BLADET mødte ham til premiere på ”Til Glæden”.
Annonce
Han kunne også afsløre, hvad det er for noget tv.
– Det er ”Sommerdahl”, slog han fast.
Nicolai Jørgensen kunne dog ikke røbe meget mere om sin karakter i TV 2 Charlies krimiserie.
Når tv-optagelserne er overstået, rejser han mod varmere himmelstrøg.
– Jeg skal lidt til Italien. Ned og bare have noget god mad og nyde sensommeren dernede. Det er jo et godt tidspunkt at rejse. Jeg skal afsted med nogle gode venner, fortalte han.
Annonce
Nicolai Jørgensen har nemlig ikke haft mulighed for at være på sommerferie i år.
I løbet af sommeren har han spillet med i forestillingen ”Erasmus Montanus”.
– Det er egentlig lidt sjovt at rejse væk i sommeren, for den danske sommer er jo virkelig dejlig. Det er også en speciel måde at holde ”sommerferie” på at lave teater på Grønnegård. Vi arbejder, mens ingen andre arbejder, så vi holder sommer på vores egen måde, og vi får lov til at lave en fed forestilling sammen, fortalte han.