
Der venter nu et nyt, spændende kapitel for Otto Olrik, der sidste år fandt kærligheden i “Gift ved første blik”.
Selvom det ofte starter lovende, så hører det til sjældenhederne, at der kommer ægte kærlighed ud af “Gift ved første blik”, men det var tilfældet i sidste sæson, hvor Otto Olrik og Amalie Klæstrup blev drønhamrende forelsket.
De to valgte at forblive gift, og den dag i dag er de stadigvæk mand og kone.
Nu kan Otto dog afsløre en stor privat nyhed.
Efter to år som kreativ rådgiver for partiet Moderaterne takker han nemlig af på Christiansborg.
Det afslører han i et Instagram-opslag, hvori han blandt andet skriver:
– Det har været enormt lærerigt, spændende og en arbejdsplads fyldt med dygtige kollegaer, som blandt andet også støttede mig hele vejen gennem GVFB. ❤️❤️
Han skriver desuden, at han nu skal lave noget helt andet både foran og bag kameraet.
Tiden må vise, hvad det bliver.