
En af de dræbte var en kvinde ved navn Angelina Stone og hendes to børn på to og fem år.
Den 24-årige kvinde var ifølge mediet højgravid og var sat til at føde sit tredje barn 14. oktober.
Politiet blev ifølge BBC tilkaldt til en villavej i Erie, efter at vidner havde set en mand med et skydevåben uden for en bopæl.
Da politiet ankom, fandt de to døde kvinder, der lå på gaden. De resterende ofre blev fundet inde i et hus.
Det er foreløbig ikke blevet meldt ud, hvad der mistænkes at være motivet bag skyderiet.
- Vores efterforskere arbejder i dette øjeblik ihærdigt på at klarlægge de fulde omstændigheder omkring hændelsen. Vi vil ikke spekulere i et motiv eller andre oplysninger, der kan kompromittere efterforskningen, siger den lokale politichef, Rick Lorah, ifølge CBS News.
Det er heller ikke blevet fastslået, hvad der er relationen mellem den formodede gerningsmand og de otte dræbte.
Erie er en havneby i Pennsylvania med omtrent 91.000 indbyggere.