
En tragedie udspillede sig søndag ved Kalundborgvej før rundkørslen ved Holbæk Vest.
Her mistede en 19-årig mand livet, da han kolliderede med en anden bil.
Midt- og Vestsjælland fortæller nu nyt om den tragiske hændelse. Det sker i døgnrapporten.
- Ulykken skete ved, at den 19-årige var på vej mod syd, da han af ukendte årsager tilsyneladende mistede herredømmet over bilen, der kolliderede med en modkørende, lyder det fra politiet.
Ulykken skete 11:03. Oprindeligt lød det fra politiet, at to personer var kommet til skade, og hurtigt stod det altså klart, at den unge mand havde mistet livet.
Billeder fra stedet vidner om en voldsom ulykke. Disse viser også, at den modkørende var en taxa, som også fik store frontale skader i forbindelse med sammenstødet.
Chaufføren slap dog heldigt fra uheldet.
- I den modkørende bil var en 36-årig mand, der blev kørt til behandling for sine ikke-livstruende skader, oplyser politiet.
En bilinspektør skal undersøge ulykkesstedet og de nærmere omstændigheder. Det er normalt efter alvorlige trafikuheld.