
I en rum tid har Merete Mærkedahl været nødt til at holde det hemmeligt, men endelig kan hun puste ud og dele det med hele Danmark.
Det er ikke altid nemt som skuespiller, når der er nye projekter på paletten. For de kender ofte til dem, før de må dele dem i offentligheden.
Sådan har Merete Mærkedahl netop haft det.
Hun har i lang tid skullet holde en stor nyhed hemmelig, men i begyndelsen af september kom det endelig frem.
Merete Mærkedahl vender nemlig tilbage i Teltet på Bakken, hvor hun til sommer skal være en del af Cirkusrevyen.
Hun har glædet sig til, hun endelig kunne sige det højt.
– Er det ikke skønt? Nu kan jeg endelig sige det. Jeg glæder mig bare. Det er et fantastisk hold. Jeg har jo vidst det længe, så hver gang I har spurgt, har jeg ikke måttet sige noget. Jeg har bare glædet mig til at komme tilbage. Jeg elsker at stå ude på Bakken. Jeg håber bare, vi kommer til at spille for fulde huse, fortalte hun til BILLED-BLADET, der mødte hende til premieren på ”Musefælden”.
Annonce
Merete Mærkedahl får selskab af Niels Olsen, Bodil Jørgensen, Henrik Lykkegaard og Mikkel Becker Hilgart.
Det nye hold har fået taget officielle fotos, men de er endnu ikke begyndt med forberedelserne.
Dog kunne det tænkes, at Merete Mærkedahl skulle vende tilbage i rollen som statsministeren.
– Det bliver lidt spændende, om jeg skal stå igen og lave Mette Frederiksen. Det skal jeg nok gøre, hvis det bliver sådan, fortalte hun med et smil.
Annonce
For tiden har skuespilleren mestendels fri, men laver et par småjobs ind i mellem blandt andet noget, der kommer på tv senere på året.
– Lige nu har jeg faktisk bare lidt fri. Så har jeg lavet en kortfilm. Jeg har lige været med i Hjertegalla. Så skal jeg lave noget for Børnecancerfonden, hvor jeg skal lave ”MasterChef Jul”. Ellers er det bare småprojekter. Jeg har taget lidt teaterfri, fortalte hun.