
Den iskolde opførsel bag kærestens ryg har fået det til at koge over for meddeltageren Mathias Rubi.
- Hold nu op, hvor har jeg aldrig mødt et så narcissistisk, manipulerende og personlighedsskiftende menneske før. Jeg nåede kun at være sammen med Thomas i få dage, kontra de andre boys i villaen, og så derfor kun små glimt af Thomas’ skiftende sider, som var vilde nok i sig selv, skriver Mathias i en story på Instagram.
Selvom Mathias stødte til mændenes villa senere end de andre drenge, og derfor ikke havde samme historik med Thomas, var han på forhånd blevet advaret af de øvrige deltagere om, at Thomas var “vild i starten”.
Alligevel er det, der har udfoldet sig på skærmen, kommet som et stort chok for ham.
- Man kunne sagtens mærke, han havde en masse at kæmpe med, men jeg må sige, at jeg er utroligt overrasket over, hvad jeg har set de tre sidste uger og i dag med. Måske det er fordi, jeg gerne vil tro på det bedste i mennesker, at jeg var så forblændet af noget af det, men fy for en opførsel af noget der skulle ligne en voksen mand, skriver han videre.
For Mathias Ruby har grænsen nået sit absolutte mætningspunkt.
- Det er fanme ikke okay, slår en rasende Mathias Rubi fast.
Følger ikke med
Selv om programmet har budt på masser af konfrontationer og skabt stor debat på sociale medier, har Thomas ikke ønsket at følge med i programmets udvikling på skærmen.
- Jeg har kun set de to første afsnit. Ellers har jeg ikke set flere, da jeg ved 100 procent, hvordan tingene er foregået, og jeg gider ikke sidde og se på noget, som er klippet sammen præcis, som de ønsker det, har Thomas tidligere udtalt til SE og HØR.
For Thomas handlede deltagelsen i “Temptation Island” i højere grad om selvudvikling end om at tilgodese seerne eller produktionen.
- Jeg fortryder absolut ikke min måde at være på i programmet. Jeg var der for at udvikle mig personligt, og det fik jeg gjort. Jeg ville aldrig opføre mig sådan den dag i dag, slår han fast.
Men kritikken udefra preller fuldstændig af på Thomas, lader han forstå.
- Det har været så fint at blive debatteret. Som sagt var jeg ikke med i “Temptation Island” for at blive kendt. Jeg har ikke modtaget noget negativt respons fra dem, som er tæt på mig. De ved godt, at jeg bare tager pis på folk, siger Thomas.