
Skuespilleren venter sit første barn i løbet af efteråret.
Skuespiller Marie Bach Hansen har længe gemt på en sød hemmelighed!
Hun er nemlig gravid, og om blot en måneds tid bliver hun og kæresten forældre til en lille dreng. Det afslører hendes kæreste, trommeslageren Stefan Pasborg, på Facebook:
– Om cirka en måned får vi en lille dreng. Vi glæder os, skriver Stefan Pasborg.
Det er 41-årige Marie Bach Hansens første barn, mens kæresten også har en søn fra et tidligere forhold. På sin Instagram-profil har skuespilleren delt et billede af sin højgravide mave.

Marie Bach Hansen og Stefan Pasborg stod frem som par i februar 2017, og nu venter de deres første fælles barn.
Foto: Mikael Rieck
Marie Bach Hansen er blandt andet kendt for sine roller i “Arvingerne”, “Hvide Sande”, “Dansegarderoben” og “Reservatet” – og tidligere på året blev det annonceret, at hun havde landet endnu en prominent rolle.
Annonce
Hun skulle nemlig spille rollen som Linse Kessler i den kommende film om Mikkel Kesslers liv.
Men i juni måned blev det meldt ud, at Molly Egelind overtog rollen fra Marie Bach Hansen.
Dengang skrev Kino.dk, at forklaringen på udskiftningen var koordinering, og at kalenderen ikke kunne gå op.
Om graviditeten var årsagen til ændringen, vides ikke, men sikkert er det i hvert fald nu, at Marie Bach Hansen snart skal være mor for første gang.