LIGE NU: Alvorlige scener midt på cykelsti – pårørende er ikke underrettet

Det er alvorlige scener, der tirsdag eftermiddag udspiller sig på en cykelsti. De pårørende er endnu ikke underrettet oplyser politiet. To personer er bragt på hospitalet

Flere politibiler og ambulancer er blevet tilkaldt til adressen efter et alvorligt cykelsuheld.

Politiet bekræfter over for Presse-fotos.dk, at de er til stede, og at der er blevet tilkaldt ambulancer.

Og desværre er det sandsynligvis meget alvorligt for en cyklist. Politiet kan på billeder fra stedet ses iført blå handsker ved en cyklist, der ligger på asfalten.

Ved du noget om sagen – eller er der en anden historie, vi bør se på? Skriv til os på mail tip@presse-fotos.dk. Alle tips behandles fortroligt.

Pressetalsmand Maria Sander Hansen fortæller, at det er to cyklister, der er kørt sammen.

“Den ene cyklist er uden for bevidsthed, det tyder på, at det er alvorligt,” fortæller hun uden at kunne sige noget mere præcist om personens tilstand.

Den anden cyklist virker ikke til at være i lige så høj grad mærket af hændelsen.

“Jeg så fire mennesker stå og kigge ned på en person, der lå på cykelstien. Kort efter kom politiet kørende,” siger Presse-fotos.dks udsendte og tilføjer, at det lignede en mand.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at der også er tilkaldt en bilinspektør til stedet. Det er en person, der arbejder for politiet, og som skal undersøge omstændighederne omkring ulykken.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Toldbodvej i Køge klokken 12.08 tirsdag.

“Vi forsøger lige nu at komme i kontakt med de pårørende til den mandlige cyklist, der ikke er ved bevidsthed, men det er endnu ikke lykkedes os. Derfor er jeg også lidt påpasselig med at gå ud med nærmere oplysninger om ham,” siger Maria Sander Hansen til Presse-fotos.dk klokken 13.50.

Begge cyklister er bragt på hospitalet. Den ene er ikke ved bevidsthed, mens den anden er.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer.

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page