Leder i brandvæsnet bryder sammen: ‘Eksplosiv’ brand i Norge ikke under kontrol

En af Norges værste naturbrande har det seneste døgn raseret og kostet mange mennesker deres hjem.

Siden den brød ud har brandfolkene kæmpet mod flammerne i mange timer.

Lørdag har brandvæsnet meldt ud om blandt andet årsagen til branden, efter at der har floreret mange rygter på de sociale medier.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

En kombination af varme, længerevarende tørke, vind og tæt bebyggelse var formentlig årsagen til, at fredagens brand i den lille by Krokstadelva ved Drammen i Norge kunne brede sig så hurtigt.

Det meddeler norske myndigheder på et pressemøde lørdag.

Branden, der brød ud i et område med flere rækkehuse fredag eftermiddag, er lørdag under kontrol, men endnu ikke slukket.

Over 100 boliger er brændt ned.

Det er tydeligt berørte brandfolk, som har arbejdet på højtryk i et døgns tid for at slukke ilden, der er til stede på lørdagens pressemøde.

– Det er hårdt. Vi er virkelig mærkede af det, der er sket her. Det berører os dybt, siger Calle Varfjell, der er sektionsleder ved Drammens brandvæsen, ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han kæmper med at holde tårerne tilbage, mens han fortæller om, hvordan fokus har været på at redde liv og evakuere beboere fra området.

Ingen mennesker er omkommet i branden.

Varfjell beskriver branden som “eksplosiv”.

Ud over at der var tørt i området, havde flere af husene gasflasker stående, som de benyttede til deres gasgriller.

Det brænder stadig i bevoksningen omkring Krokstadelva, men faren for, at den breder sig yderligere, er reduceret.

– Branden er ikke under kontrol, i og med at den kan blusse op igen, siger politichef Geir Oustorp ifølge nyhedsbureauet TT.

Politiet arbejder på at klarlægge, hvordan branden brød ud, hvad der er årsagen samt flere andre forhold omkring den.

Flere vidner har afgivet forklaring til politiet.

Politichefen afviser dog de rygter, der florerer på sociale medier om, at der skulle være tale om terror.

– Den tror jeg, at vi skal lægge helt død med det samme, siger han ifølge NTB på lørdagens pressemøde.

RITZAU

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page