
Udenrigsministeren har opdaget, at lykken kan være lige foran næsetippen.
Når Danmarks udenrigsminister tager turen fra Græsted, som han og fruen Solrún, flyttede tilbage til sidste år, til Gilleleje er han i årevis kørt forbi et skilt med ”Bedstemor Anns Bondegård”.
Udover den kreative titel på gården, som er en besøgsgård, har Lars Løkke Rasmussen ikke skænket det flere tanker.
Det gør han så til gengæld nu, hvor han og Solrún har fået børnebørn. Her er ægteparret ved deres sølvbryllupsfest i juli 2023.
Så i sommerens løb har han flere gange besøgt bondegården sammen med børnebørnene Herman og Marius.
Det fortæller han på Instagram, hvor han desuden deler nogle herlige billeder fra besøgene.
Saftevand og pandekager
Her bliver der leget med kaniner, fodret køer, gæs, ænder og grise, og både Herman, der kom til verden i 2023 og lillebror Marius har redet på ponyen Laban.
Desuden er der blevet indtaget saftevand, pandekager og kaffe på bondegården. På billederne kan man også se, at børnebørnenes far, Bergur, også har været med på bondegården.
”Tit tror man, at man skal rejse langt og bruge mange penge på at få en uforglemmelig sommerferieoplevelse – nogle gange kan den i virkeligheden findes lige for næsetippen.”, skriver Lars Løkke Rasmussen.
Han bemærker, at den skønne bondegårdsoplevelse kun ”koster” han otte minutters bilkørsel.