
Kris fra årets ”Robinson” er ikke den eneste i familien, der har deltaget i programmet!
I årets ”Robinson Ekspeditionen” er 44-årige Kris fra Køge blandt de 20 deltagere, der kæmper om titlen som årets Robinson!
Og han er faktisk ikke den eneste i familien, der har prøvet kræfter med livet på en øde ø!
Tilbage i 2022 var hans hustru, Vicky, nemlig også med i ”Robinson”.
Annonce
Det blev ikke til en sejr for Vicky i ”Robinson Ekspeditionen”, men det blev til hele 36 dage og en 9. plads i konkurrencen.

Sådan så Vicky ud, da hun medvirkede i ”Robinson Ekspeditionen” i 2022.
Foto: Viaplay Group
Nu er det så hendes mands tur til at dyste med om sejren i TV 3’s populære program – og som hun siger i Kris’ præsentationsvideo i programmet, så håber hun, at han når længere end hende!
Over for SE og HØR afslører Vicky også, at hun gav Kris et godt råd, inden han tog af sted til ”Robinson”:
Annonce
– Jeg tror egentlig, det vigtigste, jeg sagde til ham, var, at han skulle tie stille. Man har jo to ører og én mund. Så nogle gange kan det være godt bare lige at sidde og observere lidt og så sige noget, når det er aktuelt.

Både Kris og hustruen Vicky har nu prøvet at deltage i ”Robinson”. Han er med i årets ekspedition, og hun var med tilbage i 2022.
Foto: Søren Jul Lamberth
Hvor langt Kris når i årets ”Robinson Ekspeditionen”, kan man følge med i hver mandag kl. 20 på TV 3 eller på Viaplay.