
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Kong Frederik og dronning Mary er vendt hjem til Danmark efter en ferie i udlandet.
Kongeparret er vendt hjem til Danmark efter en forhåbentlig skøn sommerferie i udlandet.
Få BILLED-BLADET leveret i din postkasse
I kongehusets kalender bliver det oplyst, at kong Frederik og dronning Mary var på ferie fra 18.juli til 25. juli, hvor kronprins Christian var regent.
Men nu er kongeparret altså vendt hjem til Danmark igen.
Det varer dog tilsyneladende lidt endnu, inden vi får kongeparret at se ved en officiel begivenhed.
Ifølge den kongelige kalender er der nemlig ingen officielle opgaver for hverken kong Frederik eller dronning Mary frem til den 17. august, hvor kongen afholder offentlig audiens.
For dronning Marys vedkommende skal vi på nuværende tidspunkt frem til 8. september, hvor kongeparret skal på statsbesøg til Belgien.
Kongehusets kalender bliver dog jævnligt opdateret, så det kan sagtens være, at der dukker nye opgaver op for kongeparret inden da.
Men selv om der på nuværende tidspunkt ikke fremgår nogle officielle pligter for kong Frederik og dronning Mary i den kommende tid, betyder det ikke, at de kan holde ferie helt frem til da.
Kongeparret arbejder jo også i ”kulissen”, hvor offentligheden ikke kender til deres kalender – og der er helt sikkert både møder, planlægning og andre ting på programmet for kongeparret, indtil vi får dem at se igen.
Kong Frederik 10.Dronning Mary