Kommentar fra chefredaktør Annemette Krakau: Indtil i dag må hun have været i god form

Selvfølgelig blev jeg bekymret, da jeg læste pressemeddelelsen fra Kongehuset om, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe søndag var blevet indlagt på Rigshospitalet pga. en blodansamling i hofteregionen og dehydrering. Dronning Margrethe er jo 86 år og er af helt naturlige årsager selvfølgelig ikke i samme storform, som da hun var ung. Og i de seneste par år, har hun også været igennem en hel del helbredsmæssige udfordringer, som har krævet rigtig meget af hende, så selvfølgelig trækker man lige vejret ned i maven, når man læser, at dronning Margrethe er blevet indlagt igen.

Jeg hæfter mig dog ved, at Kongehusets kommunikationschef, Nina Munch Perrin, i pressemeddelelsen fortæller, at dronning Margrethe er ved godt mod, trods omstændighederne, og jeg er også sikker på, at hun selvfølgelig er i de bedste hænder på Rigshospitalet i København og bliver passet rigtig godt på.

Når det så er sagt, så gør det mig inderligt ondt, at dronning Margrethe for det første skal igennem endnu et sygdomsforløb, og for det andet, at hun ikke får mulighed for at sige det sidste farvel til kong Harald, som begraves på onsdag den 9. september i Oslo.

Dronning Margrethe har kendt kong Harald hele sit liv, og han har sammen med sin hustru, dronning Sonja, været blandt dronning Margrethes allernærmeste og mest fortrolige venner. I medgang og modgang.

Det er selvfølgelig fuldstændig forståeligt og klart, at dronning Margrethe ikke har mulighed for at rejse til Oslo, men hvor er det trist.

Kongehuset udsendte i sidste uge ellers en melding om, at dronning Margrethe ville være til stede i Oslo ved begravelsen – side om side med kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian og prinsesse Benedikte – men sådan bliver det så ikke, ligesom at dronning Margrethe nu heller ikke kan være med ved et officielt arrangement i Rungsted mandag.

Dette siger mig heldigvis også, at dronning Margrethe – indtil i dag – var i god form og klar til at tage fat.

Nu skal dronning Margrethe være indlagt til behandling og observation den kommende uge, og jeg ønsker hende rigtig god bedring og glæder mig til at se hende på benene igen, så snart hun er klar til det.

Related Posts

23-årig kvinde død efter forfærdelig ulykke

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Kommer der mere Anne og Anders? Svaret er desværre ikke særligt optimistisk

Siden 2010 Anne Hjernøe og Anders Agger lavet deres populære ”Anne og Anders”-serie til DR. Spørgsmålet er nu, om der kommer en sæson mere. Omkring en halv…

Synet gjorde Anne Hjernøe og Anders Agger fuldstændig paf: Må man godt knibe en lille tåre?

Makkerparret Anne Hjernøe og Anders Agger fik en oplevelse, de aldrig vil glemme, i sidste afsnit af ”Anne og Anders i Kina” på DR. Der var næsten…

Da Kasper Hjulmand fik spørgsmålet, svarede han med et grin

Kasper Hjulmand kunne næsten kun svare med et grin, da han blev spurgt til en mulighed, han ikke lige selv havde set komme. Normalt kender de fleste…

Kong Frederik var skipper på Nanoq: De var med ombord på sejlbåden

I weekenden har kong Frederik sejlet regatta i Saint-Tropez, der blev afgjort lørdag. Han var omgivet af dygtige kræfter. Tidligere på ugen kunne kongehuset bekræfte over for…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Aппe Hjerпøe mistede siп ægtemaпd, har Aпders Agger været der for heпde på siп egeп måde. Aппe Hjerпøe og Aпders Agger har været пære veппer…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page