Klasseforskel i Frankrig: Jonas Vingegaard sat til vægs igen

Tadej Pogacar tog lørdag endnu et stort skridt mod den samlede sejr i Tour de France.

Iført førertrøjen knækkede sloveneren blandt andre Jonas Vingegaard (Visma) på den sidste stigning på 14. etape og kørte solo over målstregen.

Efter endnu en magtdemonstration på en bjergrig rute har UAE-kaptajnen nu vundet fire etaper i årets Tour de France.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Arkivfoto)

Vingegaard blev nummer fire på etapen. Han kom i mål 44 sekunder efter Pogacar, der nu har et forspring på 4 minutter og 30 sekunder.

Den indlagte spurt var placeret inden de hårde stigninger, og således lykkedes det Mads Pedersen (Lidl-Trek) at blive nummer to i spurten.

Dermed snuppede han yderligere 20 point til pointkonkurrencen, som danskeren fortsat fører.

Alpecins Jasper Philipsen, der ligger nummer to i kampen om den grønne trøje, tog de maksimale 25 point.

Herefter kørte en række stærke bjergryttere fra feltet på dagens første kategori 1-stigning og dannede et udbrud.

Tom Pidcock (Q36.5), som efter fredagens etape rykkede op som nummer fire i klassementet, sneg sig med, og det fik feltet til at holde farten oppe.

Siden blev Pidcock sat, og fem ryttere kørte væk i front, mens tre forfølgere befandt sig på mellemhånd.

Lidt længere tilbage sad Pidcock i en stor gruppe på 20 ryttere, som blev holdt i nogenlunde kort snor af feltet, hvor blandt andre Nils Politt fra UAE trak læsset.

På etapens anden stigning kom Einer Rubio (Movistar) op til frontgruppen, mens Visma forsøgte at gøre etapen endnu hårdere.

Bruno Armirail trak således i gruppen med Pidcock, og det betød, at de trak yderligere fra feltet.

På toppen var Pidcock-gruppen 1 minut og 50 sekunder efter de forreste, mens feltet havde over tre minutter op til de seks i front.

Med godt 60 kilometer til mål blev den store gruppe med Pidcock imidlertid opslugt af feltet.

De seks ryttere i front – blandt andre Richard Carapaz og Ben Healy fra EF-holdet – holdt fortsat en stabil afstand til klassementsfavoritterne.

Healy måtte give slip inden dagens sidste stigning, og da det efterfølgende gik opad, kørte Tobias Halland Johannessen (Uno-X) og Carapaz væk oppe foran.

Johannessen kunne siden ikke følge med Carapaz, der kørte solo, inden Jonas Vingegaard (Visma) viste sig frem på stigningen.

Danskeren satte et hårdt tempo i favoritgruppen, hvor han havde blandt andre Tadej Pogacar (UAE) på slæb.

Johannessen og Carapaz blev indhentet med godt to kilometer til toppen, og så angreb Pogacar.

Vingegaard var ikke i stand til at følge med, og han måtte jagte sloveneren helt alene.

Til sidst kom Pogacar i mål i suveræn stil efter et fladt stykke, mens både Isaac Del Toro (UAE) og Paul Seixas (Decathlon) sluttede foran danskeren.

RITZAU

Opdateres…

Related Posts

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Marie Bach Hansen er gravid: Skal føde om en måned

Skuespilleren venter sit første barn i løbet af efteråret. Skuespiller Marie Bach Hansen har længe gemt på en sød hemmelighed! Hun er nemlig gravid, og om blot…

Frederikke Victoria og Philip kan ikke blive enige: Det er en evig diskussion for Bachelor-parret

”Bachelor”-parret Frederikke Victoria og Philip er langt fra hinanden, og derfor må de nærmest diskutere hver dag om det. Det var i anden sæson af TV 2-programmet…

Susan Astani-Kjær har spurgt kendt ven om hjælp: Vil have en buste af Christian Kjær

Susan Astani-Kjær håber, at Forræder-vennen Noah Umur Kanber vil skabe en buste af hendes ægtemand, Christian Kjær. Selv om Susan Astani-Kjær og Noah Umur Kanber havde deres…

Skυdt пed på åbeп gade: Gerпiпgsmaпd på fri fod

Skυdt пed på åbeп gade: Gerпiпgsmaпd på fri fod

Eп 38-årig maпd blev lørdag afteп ramt af skυd ved Sirgræsvej i Kastrυp.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page