
Louise blev overrasket over Jonathans beslutning om ikke at tage på romantisk weekend alligevel.
Der var masser af flirt i luften mellem Jonathan og Louise i ”Landmand søger kærlighed”, og det var da også hende, han endte med at invitere med på romantisk weekend.
Ganske overraskende kom de dog aldrig af sted.
Det forklarede landmanden, da vært Sofie Martinusen kom forbi for at få en opfølgning.
Sommerfuglene i maven var forsvundet, forklarede han, og landmandens beslutning kom ikke kun bag på mange seere – heller ikke bejleren Louise havde set det komme, da Jonathan dukkede op for at sige, at de ikke skulle på romantisk weekend alligevel.
– På daværende tidspunkt havde vi kun datet i to og en halv uge, efter optagelserne var slut, så det kom virkelig bag på mig, siger Louise i et skriftligt svar til BILLED-BLADET.

Den romantiske kemi mellem Louise og Jonathan varede ikke ved.
Foto: Blu/TV 2
– Jeg følte ikke, vores relation var på et punkt, hvor jeg tænkte, vi var nået til reelle følelser. Jeg er helt okay med, at det ikke blev til mere, da vi ikke var det samme sted, som jeg ellers havde indtryk af under optagelserne, uddyber hun.
Annonce
Louise giver også en status på, hvordan det går med hende nu.
– Jeg har det virkelig godt. Lige nu er mit fokus på at færdiggøre min uddannelse og nyde tiden med familie og venner. Jeg er glad for, at mit ”Landmand søger kærlighed”-eventyr er slut nu og glæder mig til at vende tilbage til min normale hverdag igen.