Hustru fundet død: Slap manden afsted med det perfekte drab?

Britisk embedsmand er sikker på, at en i dag 53-årig mand dræbte sin hustru i Nørre Nebel i Danmark i 2017.

En mand, der af en dommer i Storbritannien er blevet frikendt for at have dræbt sin rige hustru på en ferie i Danmark i 2017, stod i virkeligheden bag drabet på hende.

Det konkluderede Alison Mutch, der er en såkaldt “coroner” i Manchester South, ifølge mediet BBC torsdag.

En “coroner” er en uafhængig juridisk embedsmand, der har til opgave at forsøge at fastslå årsagen til tilsyneladende voldelige, unaturlige eller uforklarlige dødsfald.

En dommer afviste i 2021 at fortsætte sagen mod den 53-årige Donald McPherson, der var tiltalt for drabet på den 47-årige Paula Leeson, på grund af mangel på beviser.

Under sagen kom det frem, at han kort før hendes død i 2017 havde tegnet livsforsikringer for 3,5 millioner pund – knap 31 millioner kroner – for sin hustru.

Han var desuden dømt for bedrageri for knap 96 millioner kroner i Tyskland og havde 32 domme fra tre forskellige lande bag sig.

Retsmedicinerne kunne under sagen ikke udelukke, at hun enten var besvimet eller ved et uheld var faldet i poolen og druknet.

Men Alison Mutch har draget en anden konklusion.

Ved ligsynet udtalte Mutch torsdag, at McPherson var stærkt gældsat og den eneste, der stod til at vinde en økonomisk gevinst ved hustruens dødsfald.

Mutch er “derfor overbevist om, at han dræbte sin hustru”, sagde hun.

– Hendes død indtraf, fordi hendes mand pressede hendes hals sammen, så hun mistede bevidstheden, hvorefter hendes krop kom i poolen, hvilket fik hende til at drukne – alt sammen for at opnå en økonomisk gevinst ved hendes død.

Hun druknede i en swimmingpool ved et afsidesliggende sommerhus, som McPherson havde booket, i Nørre Nebel nord for Varde.

Under drabssagen i 2021 kom det frem, at hun var 165 cm høj og kunne svømme, men alligevel druknede i poolen, som havde en dybde på 1,2 meter.

McPherson har altid nægtet sig skyldig i sin hustrus død og har beskrevet den som et tragisk uheld. Det samme kom dansk politi frem til i december 2017.

Men i 2018 blev sagen genoplivet af britisk politi, og de danske myndigheder hjalp til med efterforskningen af sagen.

Politikommissæren Daniel Clegg fra Greater Manchester Police sagde torsdag under ligsynet, at “der er ingen tvivl om, at det her var en drabssag”, og at han “ikke har ledt efter andre gerningsmænd” end McPherson.

Det skriver BBC.

Clegg sagde videre, at McPherson, der bor i New Zealand, burde afsone en livstidsdom for drab.

Under ligsynet kom det dog ifølge BBC frem, at drabssagen ikke kan føres igen, medmindre der dukker nye, afgørende beviser op.

Related Posts

Synet gjorde Anne Hjernøe og Anders Agger fuldstændig paf: Må man godt knibe en lille tåre?

Makkerparret Anne Hjernøe og Anders Agger fik en oplevelse, de aldrig vil glemme, i sidste afsnit af ”Anne og Anders i Kina” på DR. Der var næsten…

Susan Astani-Kjær har spurgt kendt ven om hjælp: Vil have en buste af Christian Kjær

Susan Astani-Kjær håber, at Forræder-vennen Noah Umur Kanber vil skabe en buste af hendes ægtemand, Christian Kjær. Selv om Susan Astani-Kjær og Noah Umur Kanber havde deres…

Odense: Bil ender på siden

Søndag eftermiddag måtte beredskabet rykke ud, efter der var sket et uheld, hvor meldingen lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et uheld…

Enorme flammer i boligkvarter

En særdeles opsigtsvækkende brand finder sted søndag aften i et boligområde. Både politi og beredskab arbejder i området. “Der er meterhøje flammer og en af politiets hundevogne…

23-årig kvinde død efter forfærdelig ulykke

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Kommer der mere Anne og Anders? Svaret er desværre ikke særligt optimistisk

Siden 2010 Anne Hjernøe og Anders Agger lavet deres populære ”Anne og Anders”-serie til DR. Spørgsmålet er nu, om der kommer en sæson mere. Omkring en halv…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page