Erling Haaland har taget både nordmændene og mange andre fodboldfans med storm under VM. Kæresten Isabel er med i USA for at støtte ham under slutrunden.
Både Messi og Ronaldo er med til VM i fodbold, men i Norge er det en helt tredje verdensstjerne, der stjæler billedet.
Erling Haaland har med sine fire mål i bare to kampe taget både sine landsmænd og mange andre fodboldfans med storm.
På lægterne er der massevis af opbakning til de norske vikinger. Også fra den 25-årige stjerneangribers kæreste, 22-årige Isabel Haugseng Johansen, der er med i USA for at følge VM.
Parret blev for halvandet år siden forældre til en søn, og selv om de ikke er så gamle, har de kendt hinanden længe.
Både Erling Haaland og kæresten stammer fra den norske by Bryne, der ligger nær Stavanger i det sydvestlige Norge.
De spillede begge fodbold i barndomsklubben, da de lærte hinanden at kende. Isabel begyndte at lægge mærke til Erling Haaling via nogle venners ældre søskende. Derefter opstod kærligheden ret naturligt.

Erling Haaland og Isabel Johansen