
Hanna Lundblad har mistet sin tætteste fortrolige og arbejdspartner, nemlig hendes mand og “Badehotellet”-medforfatter Stig Thorsboe. Nu sætter hun ord på sit kæmpe tab.
Stig Thorsboe er gået bort.
En af Danmarks mest succesfulde og markante manuskriptforfattere og dramatikere er ikke mere.
Han døde den 25. august 2026 i en alder af 78 år efter kort tids sygdom.
Stig Thorsboe stod bare flere af de største danske dramaserier, og på flere af dem arbejdede han sammen med sin hustru, Hanna Lundblad, blandt andre det store historiske drama “Krøniken”, som blev skabt af ægteparret, “Lykke” som de udviklede sammen og selvfølgelig “Badehotellet”, som de også skabte og skrev sammen.
Et kæmpe tab
Nu reagerer Hanna Lundblad på det kæmpe tab at miste sin mand.
– Jeg har mistet min elskede Stig. Min tætteste fortrolige og arbejdspartner. Han havde den mest smittende fortælleglæde og sjoveste replik. Vi har løst vilde udfordringer sammen og flettet et dagligdags liv mellem dybe samtaler om fiktive personer, virkelige, os selv og vores to helt vidunderlige fælles sønner og deres ældre søskende. Det er et kæmpe tab for os alle, og vi beder om ro til at være i sorgen, udtaler Hanna Lundblad ifølge TV2.
Den 19. maj 2027 kunne de have fejret 30 års bryllupsdag.