
Grev Nikolai i højt humør ved Egeskov-brylluppet i weekenden.
Foto: Martin Høien
Grev Nikolai delte dagen efter brylluppet mellem grev Gregers og grevinde Cecilie pletskud fra den store dag, deriblandt et billede med to venner, der har noget særligt tilfælles.
Det er ikke hvem som helst, grev Nikolai står sammen med på et af de billeder, han delte på sin Instagram dagen efter brylluppet mellem sine gode venner, grev Gregers og grevinde Cecilie Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der fandt sted lørdag.
På billede nummer seks står han nemlig med et stort smil sammen med sine to gode venner, Frederik Poulsen, t.v. og gommen, grev Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille, i midten, som har en helt særlig ting tilfælles.
De to unge mænd er nemlig arvinger til hver deres gods, der oven i købet er nabo-bygninger.
Frederik Poulsen er søn af Finn Poulsen, topchef i koncernen Bestseller, og arving til det pragtfulde Fjellebro Gods.
Det ligger kun omkring en kilomter fra Egeskov gods, hvortil hører det kendte Egeskov Slot, som grev Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille engang overtager efter sin far, grev Michael.