Grædende pårørende ser mor blive kørt ihjel

En 64-årig mor blev kørt ihjel i sit eget hjem foran sin mand og sin søn. Nu har Presse-fotos.dk fået aktindsigt i retsmødebegæringen og kan derfor bringe yderligere oplysninger

Billeder fra stedet var utrolig voldsomme og viste blandt andet, at en personbil holdt ødelagt inde i en villa med en kollapset væg.

På den lille vej foran huset sad ulykkelige pårørende, der netop ud af det blå havde set en af deres kære blive kørt ihjel inde i familiens hjem.

Det var en 64-årig mor, der blev dræbt, mens hun lå i sin seng og sov med sin mand.

Inde i et andet værelse i villaen opholdt parrets søn sig.

Presse-fotos.dk kan mandag bringe yderligere oplysninger i sagen, da redaktionen har fået aktindsigt i en retsmødebegæring rettet mod den 20-årige mand, der førte den forulykkede bil.

Det var den 23. juni 2026 omkring klokken 23.45 på Hindøvænget i Tilst ved Aarhus, at det gik helt galt, da fire venner blev forsøgt stoppet af betjente ved Østjyllands Politi.

Den 20-årige mand, der var fører af bilen, nægtede dog at stoppe – men fortsatte i stedet med voldsom høj fart og endte med at smadre ind i familiens villahus med 109 kilometer i timen, selv om man maksmalt måtte køre 40 kilometer i timen.

Det fremgår af retsmødebegæringen fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

I begæringen er det oplyst, at der er navneforbud i sagen – men det kan dog fortælles, at den 20-årige har et arabiskklingende navn og er bosat i en aarhusiansk bydel.

Han har været varetægtsfængslet siden grundlovsforhøret den 24. juni.

I retsmødebegæringen fremgår det, at den 20-årige er blevet tiltalt for trafikdrab på den 64-årige mor, der døde som følge af påkørslen af huset.

Det skete ifølge politiets efterforskning, da han kørte ind i husmuren, fortsatte ind gennem huset og til sidst påkørte moren.

Foruden anklagerne om trafikdrab på moren er den 20-årige også blevet tiltalt for forsætlig fareforvoldelse på faren og sønnen, der befandt sig i huset.

Den 20-årige er samtidig tiltalt for forsætlig fareforvoldelse på de tre af hans venner, der var til stede i bilen.

De tre venner har tidligere forklaret, at de råbte til den 20-årige for at få ham til at stoppe. Det gjorde de altså forgæves.

Selv har den 20-årige ved et grundlovsforhør forklaret, at han ikke mente, at han kørte med 109 kilometer i timen. Han forklarede også, at hans venner ikke bad ham om at stoppe.

Biljagten af den 20-årige mand begyndte omkring et indkøbscenter i Tilst, da politiet blev kaldt ud til anmeldelser om hasarderet kørsel.

Den bil, der påkørte familiens villa, vejede 2,7 tons.

Den 20-årige forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, oplyser, at sagen vil blive ført som en tilståelsessag den 7. oktober ved Retten i Aarhus.

Dermed erkender tiltalte altså sin skyld.

Der er nedlagt påstand om erstatning, frakendelse af kørekortet og om konfiskation af den forulykkede bil. Det sker med relation til loven om vanvidskørsel.

Related Posts

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

På Kreta med Hotel Romantik-vennerne: Derfor sov Joan og Tom ikke sammen

Tom og Joan fra “Hotel Romantik” har netop været på deres første ferie som kærestepar, og det gik rigtig godt. Tom og Joan mødte hinanden første gang…

Så sødt! Særlig baby smeltede fyrstinde Charlenes hjerte

Da fyrst Albert og fyrstinde Charlene for nyligt var på opgave, stjal en baby fuldstændig Charlenes opmærksomhed. Rådhuset i Monaco dannede onsdag den 30. september rammen om…

Da Marianne Florman fik beskeden, fik det hende til at indse noget alvorstungt

Marianne Florman har en flot karriere som håndboldspiller bag sig, men i sommer fik hun en melding, der fik hende til at se anderledes på sit liv….

Skudt ned på åben gade: Gerningsmand på fri fod

Eп 38-årig maпd blev lørdag afteп ramt af skυd ved Sirgræsvej i Kastrυp. Det oplyser vagtchef ved Købeпhavпs Politi Mads Østermark til Ritzaυ. Maпdeпs tilstaпd beskrives som…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page