Gigantisk stillads styrter ned over flere personer:

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et stillads væltede tirsdag på Nørrebrogade i København. En 31-årig mand er i kritisk tilstand, og politiet efterforsker nu ulykken.

Et omkring 50 meter langt stillads er tidligt tirsdag aften væltet ned over Nørrebrogade i København.

En 31-årig mand er som følge af episoden kørt til behandling på Rigshospitalet. Hans tilstand er kritisk, og de pårørende er underrettet.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.31. Natten til onsdag er oprydningsarbejdet fortsat i gang, og området er lidt efter midnat derfor stadig spærret.

Det fortæller vagtchef Anette Ostenfeldt tidligt natten til onsdag.

– Det er Hjemmeværnet, der hjælper os med oprydningen derude. Man forventer at være færdig mellem klokken 02.00 og 03.00, siger hun.

Stilladset væltede omkring Nørrebrogade nummer 230, hvor flere elledninger også blev revet ned på kørebanen.

Ifølge Anette Ostenfeldt er politiet i gang med at efterforske de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

– Vi kan ikke sige noget om årsagen endnu. Nu bliver stilladset fjernet, og så har vi jo allerede foretaget en masse efterforskningsskridt – taget billeder og den slags. Så skal man til at analysere, hvad det er, der er gået galt, siger hun.

Operationschefen ved Hovedstadens Beredskab, Martin Schmidt Kjærsgaard, fortalte tidligere på aftenen til B.T., at man var ved at danne sig et overblik.

– Vi skal sikre, at det resterende stillads ikke falder ned, og at der ikke ligger nogen under, sagde han til mediet.

Til Ritzau siger vagtchefen, at man kun har meldinger om en enkelt tilskadekommen.

Som følge af afspærringer i området er flere buslinjer påvirket. Blandt andre 5C og 4A er akut blevet omlagt i begge retninger, skriver trafikselskabet Movia på sin hjemmeside.

RITZAU

OPDATERING:

Politiet har nu afsluttet arbejdet efter den voldsomme stilladsulykke på Nørrebrogade i København.

Samtidig er vejen blevet genåbnet for trafik, oplyser vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

I forbindelse med ulykken blev en 31-årig mand alvorligt kvæstet og bragt til hospitalet i kritisk tilstand. Tidligt onsdag morgen har politiet ingen nye oplysninger om mandens tilstand.

Stilladset rev desuden flere elledninger ned, og området var i flere timer afspærret, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.

Related Posts

Nattens kæmpe flammehav

Et voldsomt syn mødte naboerne søndag morgen. Flammerne kunne ses på flere kilometers afstand, mens en ejendom og et udhus stod fuldstændig overtændt. To beboere og flere…

Marie Bach Hansen er gravid: Skal føde om en måned

Skuespilleren venter sit første barn i løbet af efteråret. Skuespiller Marie Bach Hansen har længe gemt på en sød hemmelighed! Hun er nemlig gravid, og om blot…

Lastbil kører ind i cykel: Skaber kæmpe problemer

Artikleп fortsætter υпder aппoпceп Søпdag eftermiddag er der sket et υheld, hvor eп lastbil er kørt iпd i eп cykel. Det har skabt store trafikale υdfordriпger. Eп…

Kasper Hjulmand dukker op med kæresten: Har støttet den gode sag før

Kasper Hjulmand var i selskab med sin kæreste Maliina Abelsen, da parret bakkede op om den gode sags tjeneste. Det er efterhånden godt et år siden, at…

Nattens kæmpe flammehav: Voldsom brand lige ved folkeskole

Et voldsomt syn mødte naboerne søndag morgen. Flammerne kunne ses på flere kilometers afstand, mens en ejendom og et udhus stod fuldstændig overtændt. To beboere og flere…

Massiv udrykning: Lægehelikopter til stede

Søпdag eftermiddag υdspillede der sig voldsomme sceпe på eп ceпtral laпdevejsstrækпiпg på Sjællaпd. Eп ellers stille, rolig og solrig efterårssøпdag blev med et forvaпdlet til et mareridt….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page