
Anja Owe samt Jens Albinus i “Rivalerne”.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2 og Dan Mariegaard
Abelone Gade har godt styr på sin slægt i “Rivalerne”. I virkeligheden kommer skuespilleren bag karakteren ud af en særdeles kendt familie.
”Rivalerne” er titlen på TV 2’s nye dramasatsning, hvor handlingen udspiller sig i byen Elverkilde, hvor der er uenigheder om Midgårdsåens fremtid.
Robert Gade, der spilles af Jens Albinus, er netop flyttet til byen og begynder at grave i sin slægts historie.
I andet afsnit kom han lidt tættere på nogle svar, da han kom forbi Abelone Gades lopper. Hun er en slags grandkusine til journalisten, forklarer Robert Gade i ”Rivalerne”.
Abelone Gade spilles af Anja Owe, og som efternavnet antyder, kommer hun selv ud af en særdeles velkendt familie.
64-årige Anja Owe er datter er skuespillerne Baard Owe og Marie Louise Coninck. De fik fire børn sammen, og tre af dem er blevet skuespillere.
Få BILLED-BLADET leveret til døren!
Den mest kendte er David Owe, der blandt andet har spillet med i tv-serierne ”Ørnen” og ”2900 Happiness” samt vundet “Vild med dans”. Storesøsteren Rebekka Owe er ligeledes skuespiller og har spillet med i blandt andet ”Hotellet” og ”Strisser på Samsø”.
Hun er tvillingesøster til Anja Owe, der nu er med i ”Rivalerne”. Tidligere har hun spillet med i blandt andet ”Danefæ” og ”Bryggeren”.