
Joan og Tom lærte hinanden at kende i “Hotel Romantik”, men der gik lang tid, før Tom blev klar over, hvad han egentlig følte for Joan.
”Hotel Romantik” er et vaskeægte seerthit, og rigtig mange fulgte derfor også med tidligere på året, hvor Tom og Joan datede for rullende kameraer på DR.
De blev hurtigt sat sammen i programmet, og der var gode takter at spore. Lige indtil Tom gav udtryk for, at han også gerne ville date nogle af de andre, der var på hotellet.
Derfor skete der ikke mere mellem de to under optagelserne, men hjemme i Danmark blev han og Joan gode venner. Venskabet udviklede sig, og siden pinse har de dannet par.
Annonce
– Det har på mange måder været sværere for mig end for Tom, for han var afklaret med, hvad han ville, fortæller Joan, da BILLED-BLADET møder parret på Kreta.
Det var deres første ferie sammen, og de var rejst af sted sammen med mange af de andre fra ”Hotel Romantik”.
I videoen herover fortæller Tom og Joan, hvordan de hver især har haft det med at gå fra at være venner til kærester, og hvorfor det ikke kun har været nemt.