Fandt 215 børnelig: Nu trækker aviser i land

Nu trækker aviserne i land, efter de tidligere har kaldt det et faktum, at ligene blev fundet.

Beretninger om fundet af 215 børnelig ved skole for oprindelig befolkning udløste i 2021 stor vrede i Canada

En historie om fundet af en massegrav i Canada med de jordiske rester af 215 børn gik verden rundt i 2021. Graven var angiveligt blevet fundet ved en tidligere kostskole for Canadas oprindelige befolkning.

Men historien var ikke sand. Den var i hvert fald ikke dokumenteret.

Det erkender et af Canadas førende dagblade, The Globe and Mail, som dengang rapporterede om fundet. Det skriver Kristeligt Dagblad.

– Medierne, herunder The Globe and Mail, gik i første omgang ikke kritisk til den påstand og udfordrede den overhovedet ikke, skriver avisen i en leder med henvisning til oplysningen om fundet af massegraven.

Ligene blev angiveligt fundet ved kostskolen Kamloops Indian Residential School. Skolen var en del af et særligt system i Canada, hvor børn af oprindelige canadiere blev indskrevet på kostskoler med det formål, at de skulle vende deres egen kultur ryggen og tilegne sig vestlig kultur.

Annonce

De første artikler i medierne fastslog “ganske enkelt som et faktum, at de jordiske rester af 215 børn var blevet fundet”, skriver The Globe and Mail.

– Det kan være, at det en dag vil blive bevist, at der findes hundredvis af umærkede grave i Kamloops. Men det var ikke bevist i maj 2021. Og det er heller ikke bevist i dag, skriver avisen.

Oplysningen om fundet af de 215 børnelig stammede fra en pressemeddelelse fra et canadisk stammesamfund. Her fremgik det dog ikke, at der var tale om en egentlig “massegrav”, erkender den canadiske avis.

Annonce

Ifølge Kristeligt Dagblad var der ved hjælp af radarteknologi registreret “underjordiske uregelmæssigheder” ved kostskolen. Det kunne være et tegn på, at der var ukendte grave i jorden – men det var ikke et bevis.

I månederne efter nyheden om fundet af ligene ved Kamloops Indian Residential School kom der meldinger om fund af flere hundrede andre grave ved andre kostskoler i Canada.

Annonce

Det er uklart, om der nogensinde er fundet bevis for disse grave.

Den katolske kirke drev en del af kostskolerne i 1800- og 1900-tallet, og kirkens daværende øverste leder, pave Frans, rejste i 2022 til Canada for at undskylde på kirkens vegne for overgreb, som havde fundet sted på skolerne.

I kølvandet på nyhederne om de påståede fund af massegrave i 2021 blev mindst 33 kirker brændt ned i Canada, skriver Kristeligt Dagblad.

Related Posts

Rasmus Seebachs kæreste Julie Teglhus åbner op: Får hjælp til at få familielivet til at fungere

Popstjernen Rasmus Seebach har tre børn med kæresten Julie Teglhus, og hun åbner nu op om deres familieliv. Rasmus Seebach fik opbakning af kæresten Julie Teglhus, da…

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

På Kreta med Hotel Romantik-vennerne: Derfor sov Joan og Tom ikke sammen

Tom og Joan fra “Hotel Romantik” har netop været på deres første ferie som kærestepar, og det gik rigtig godt. Tom og Joan mødte hinanden første gang…

Så sødt! Særlig baby smeltede fyrstinde Charlenes hjerte

Da fyrst Albert og fyrstinde Charlene for nyligt var på opgave, stjal en baby fuldstændig Charlenes opmærksomhed. Rådhuset i Monaco dannede onsdag den 30. september rammen om…

Da Marianne Florman fik beskeden, fik det hende til at indse noget alvorstungt

Marianne Florman har en flot karriere som håndboldspiller bag sig, men i sommer fik hun en melding, der fik hende til at se anderledes på sit liv….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page