
Særligt én ting under kong Haralds statsbegravelse fik tårerne frem. Det fortæller BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau.
Sorgfuld, bag slør og klædt i sort ankom dronning Sonja til Oslo Domkirke onsdag eftermiddag.
Her skulle hun sige et sidste farvel til sin store kærlighed, kong Harald – og sikke et farvel det blev. Højtideligt, følelsesladet og fint.
BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau fulgte med, og særligt én ting fik tårerne frem.
– Der var meget, der rørte mig dybt, men dét, der fik tårerne frem i mine øjne og stadig sidder som en klump i min hals, var, at det var tydeligt, at førstedamen i Oslo Domkirke var dronning Sonja.
Efter kong Haralds død den 28. august har Norge nu fået et nyt kongepar: kong Haakon 8. og dronning Mette-Marit. Selv om det nu er dem, som rangerer højest i landet, havde dronning Sonja særstatus under statsbegravelsen.
Annonce
– Trods den netop ændrede status og rang i Kongefamilien, så var der nemlig kun én nummer 1, og det var Haralds Sonja, som hele vejen gik forrest, hilste først – og frem for alt sad allertættest på kisten, hvorpå hun under begravelsen satte en enlig rød rose til sin elskede Harald, fortæller chefredaktør Annemette Krakau og tilføjer:
– I dag var hun Haralds Sonja.
Kong Harald og dronning Sonja delte livet sammen. Først som kærester, så som ægtepar, som forældre og fra 1991 som Norges kongepar.
Annonce
– Kong Harald og dronning Sonjas kærlighedshistorie var enestående. Lige fra lynet slog ned mellem dem – Norges generte kronprins og den jævnaldrende, sprudlende ekspedient Sonja Haraldsen – i 1959 og frem til i dag, 67 år senere, hvor hun sagde det allersidste farvel til ham ved en gribende og smuk begravelse i Oslo.
Kong Harald og dronning Sonja giftede sig i 1968 efter flere års kamp for at få hinanden. De var viljestærke og deres kærlighed tålmodig.
Annonce
– Sonja og Harald satte i sin tid alt ind på deres kærlighed. Han ville have hende. Det var Sonja eller ingen, tilføjer Annemette Krakau.
Det var også kærligheden der i dag sejrede i Oslo Domkirke.
– Rang og protokoller var ligegyldige, og selvom reglerne foreskriver, at det er kong Haakon, der går forrest i både bogstavelig og symbolsk forstand som landet regent, så var det Sonja, der fulgte an hele vejen, fra det øjeblik hun ankom til kirken. Med kong Haakon bag sig, som en søn, der støttede sin mor med stor ømhed – samtidig med at han med værdighed og konduite klarede alle de officielle pligter som Norges kong Haakon 8.
– Det var meget smukt at se. Og jeg er sikker på, at kong Harald ville have været meget, meget glad og stolt, hvis han havde kunnet se med, afslutter chefredaktør Annemette Krakau.
Kong Harald døde dagen før, han og dronning Sonja kunne fejre 58-års bryllupsdag.