Hvis kunderne vil have deres penge tilbage, bør de først reklamere og derefter tage sagen til Forbrugerklagenævnet, lyder vurderingen fra seniorjurist Ida Nynne Daarbak Reislev

Politianmeldelser er blevet næste skridt for flere tidligere deltagere i Dennis Knudsens transformationsforløb.

Men Forbrugerrådet Tænk ville have anbefalet en anden fremgangsmåde først.

Det fortæller seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk Ida Nynne Daarbak Reislev til SE og HØR.

Ifølge hende er en politianmeldelse ikke det første skridt, hvis en forbruger mener, at en virksomhed ikke har leveret det, der er betalt for.

– Vi ville råde dem til at reklamere.

– Man skal først reklamere til virksomheden og forsøge at finde en løsning, siger hun.

Hvis dialogen går i hårdknude, er næste skridt efter hendes vurdering at tage sagen videre til Forbrugerklagenævnet.

Annonce

– Har de forsøgt at finde en løsning, og der ikke er nogen imødekommenhed, så vil vi råde dem til at gå til Forbrugerklagenævnet, siger seniorjuristen.

I sagen om Dennis Knudsen kan der dog være et vigtigt juridisk spørgsmål, som først skal afklares.

Forbrugerklagenævnet behandler nemlig kun danske sager, og derfor skal det vurderes, hvem der juridisk står bag forløbene.

– Man skal fastslå, om det er Dennis Knudsens virksomhed, som kan stilles til ansvar, eller om det er dem i Thailand, for Forbrugerklagenævnet tager kun danske sager.

Annonce

Ida Nynne Daarbak Reislev, der har set kontrakten, som deltagerne har skrevet under på, vurderer dog umiddelbart, at sagen godt vil kunne behandles.

– Eftersom der er fastsat dansk værneting i kontrakten, der er indgået mellem parterne, vil jeg umiddelbart vurdere, at Forbrugerklagenævnet vil kunne tage den.

Annonce

At Forbrugerrådet Tænk ville have valgt en anden vej først, betyder dog ikke, at en politianmeldelse aldrig kan være den rigtige løsning.

– Nej, det var ikke det, vi i første omgang ville råde til.

– Men hvis der er tale om noget, hvor der tale om reel svindel efter straffeloven – bedrageri, så er det jo politiet, der skal ind over, så virksomheden og eventuelt dens ledelse kan stilles til ansvar ved en domstol, siger Ida Nynne Daarbak Reislev.

Annonce

Har målet derimod været at få pengene tilbage, mener hun, at klagesystemet er den mest oplagte vej.

– Men der vil jeg så bare lige sige, at hvis det handler om, at man vil have sin penge tilbage som forbruger, så er det nemmere at gå til Forbrugerklagenævnet, og vil også gå langt hurtigere.

Hun forklarer, at politiet i en straffesag først og fremmest ser på, om der er begået en lovovertrædelse, og om virksomheden skal straffes.

Annonce

– Politiet vil også kigge efter, om man kan give virksomheden en bøde for ikke at leve op til reglerne, og det er ikke nødvendigvis penge, som forbrugeren får.

– De kan blive berettiget til en erstatning alt afhængigt af, hvordan sagen skrues sammen af anklagemyndigheden, men der er flere elementer i en straffesag, end der er i en klagesag, hvor det kun er forbrugeren, der gør sit krav, forklarer hun og fortsætter:

Annonce

– Herudover kræver det også, at politiet og anklagemyndigheden vurderer, at der er en sag, de kan løfte, og at de ønsker at prioritere den, og det er desværre ikke givet.

Dennis Knudsen afviser svindel og slår fast at han er for “dum” til svindle. Han siger, at han selv er blevet svindlet.

Han forklarer til SE og HØR, at han gerne vil betale kunderne tilbage.