
En cirkus-æra er slut for Malene Qvist.
Når Malene Qvist springer ind i det nye år, er det med en helt tom kalender.
Hun stopper nemlig som sprechstallmeister i Cirkus Arena. Det afslører hun på Instagram.
I tre år har hun stået side om side med Bubber, men nu er samarbejdet altså slut. Hendes beslutning skyldes, at hun ønsker at sætte mere fokus på familielivet.
– Med 500 forestillinger rundt i hele Danmark og 108 byer som bopæl ønsker jeg at få familieliv og job til at passe bedre sammen, skriver hun i opslaget.
Malene Qvists søn går i 1. klasse, og nu bliver der derfor bedre mulighed for at følge hans hverdag lidt tættere på, når hun i fremtiden ikke rejser rundt i hele landet med Cirkus Arena.
Til Se og Hør fortæller hun, at hun ikke dog ikke et helt færdig med Cirkus Arena.
Annonce
Malene Qvist har allerede lovet Bubber, at hun sidder blandt tilskuerene, når cirkusset næste år er på landevejen igen.
Til trods for deres tætte samarbejde, så har Malene Qvist og Bubber truffet meget forskellige valg angående arbejde og familie.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder: