
Da dronningen deltog i Dansk Erhvervs Årsdag havde hun fundet lækre sager frem fra garderoben.
Dronning Marys look så muligvis underspillet og afdæmpet ud, da hun onsdag eftermiddag deltog i Dansk Erhvervs Årsdag i Bella Center i København.
Men tager man et nærmere kig på hendes tøj og accessories, så er der taler om luksusvarer fra både danske, franske og italienske designere.
Ifølge UFO No More var dronningens smykker danske. Hun bar blandt andet en halskæde i guld med 40 diamanter kreeret af Louise Grønlykke, der specialiserer sig i håndlavede smykker inspireret af især Japan og Mellemøsten.
Også på den ene finger kunne man spotte funklende diamater. Mary havde en ring fra Charlotte Lynggaard på. Ifølge designeren selv er der tale om den buede Love Bands-ring fremstillet i 18 karat gult guld med 40–47 diamanter, afhængigt af ringstørrelsen.
Selv om smykkerne var danske, så havde Marys tøj et internationalt touch. Hendes mørke bluse er fra det franske modehus Lanvin, og det er intet mindre end 10 år siden, hun første gang havde på. Det var i forbindelse med et interview med Berlingske.
Også det diskrete læderbælte er fra et fransk brand – nemlig Celine.
Dronning Mary toppede sit outfit med et par favoritter. På fødderne havde hun et par pumps i sort og beige læder fra italienske Gianvito Rossi.