
Dronning Mary måtte bare have et pletskud af sønnen på hans store dag!
Det var tydeligvis en stolt mor, der var blandt tilskuerne på kronprins Christians store dag.
Torsdag blev kronprins Christian nemlig udnævnt til sekondløjtnant, og det var naturligvis en stor dag for både kronprinsen og hans soldaterkammerater – men også for alle deres familier, der var mødt op til udnævnelsen på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Kronprins Christian blev udnævnt til sekondløjtnant.
Sammen med kong Frederik, prinsesse Josephine og prins Vincent var dronning Mary med til udnævnelsen, og undervejs fandt dronningen mobilen frem.
Dronning Mary tog et billede af kronprinsen under paraden, hvor de unge soldater blev udnævnt til sekondløjtnanter.
For ligesom alle de andre stolte forældre skulle hun selvfølgelig forevige øjeblikket og have et billede af sønnen på hans store dag på kamerarullen.

Dronning Mary fandt mobilen frem og forevigede kronprins Christians store dag.
Foto: Hanne Juul

Dronning Mary fandt mobilen frem og forevigede kronprins Christians store dag.