Dommen er faldet: 11-årig pige udsat for overgreb – nu er stedfaren dømt

Pludselig gik døren op ind til børneværelset, og i løbet af de næste ti minutter blev den 11-årige pige voldtaget, mens hun ifølge politiet måtte lade, som om hun sov. Nu er gerningsmanden dømt

Tilbage i august fik Presse-fotos.dk aktindsigt i et anklageskrift, der var rettet mod en 46-årig stedfar.

Af anklageskriftet fremgik en række uhyggelige forhold, som stedfaren ifølge politiet havde begået mod sine to steddøtre.

Forbrydelserne startede ifølge tiltalen, da pigerne var blot 11 år gamle.

Onsdag eftermiddag oplyser presseansvarlig Palle O. Hansen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der er faldet dom i sagen

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Palle O. Hansen fortæller, at den 46-årige stedfar ved Retten i Næstved er blevet idømt otte måneders ubetinget fængsel for forbrydelserne mod hans to steddøtre.

“Det er en dom, som anklagemyndigheden har anket til landsretten,” siger den presseansvarlige.

Ifølge anklageskriftet, som Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i, foregik stedfarens forbrydelser mod de 11-årige piger på en adresse i Sorø i perioden fra december 2020 til 1. maj 2023.

Af tiltalen fremgår det, at stedfaren har voldtaget den ene at sine steddøtre – og har udsat begge piger for ‘mange tilfælde’ af blufærdighedskrænkelser.

Ifølge anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fandt voldtægten sted på et ukendt tidspunkt i den nævnte periode, da stedfaren gik ind på steddatterens værelse.

På værelset lagde stedfaren sig i sengen bag den 11-årige pige.

Ifølge tiltalen åbnede stedfaren pigens bukser og voldtog hende i den forbindelse ved andet seksuelt forhold end samleje.

Overgrebet stod på i mere end ti minutter, mens pigen lod, som om hun sov, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Af hensyn til pigen går Presse-fotos.dk ikke i nærmere detaljer om voldtægten.

Af anklageskriftet fremgår det desuden, at stedfaren i mange tilfælde krænkede pigernes blufærdighed blandt andet i forbindelse med massage og kram, hvor han befølte dem intime steder.

Blufærdighedskrænkelserne fandt desuden i flere omgange sted over for den ene af de to piger, da stedfaren rykkede tæt ind på hende i sofaen og forsøgte at befamle hende.

I mindst et tilfælde er stedfaren tiltalt for at have siddet i en stol og onaneret, mens han så på den ene af de 11-årige piger. Pigen lå på sofaen ved siden af og lod, som om hun sov.

Der faldt dom i sagen ved Retten i Næstved tilbage i slutningen af august – men det er først nu, at Presse-fotos.dk har haft held med at indhente resultatet af dommen.

Presse-fotos.dk er bekendt med den 46-årige stedfars navn, men af hensyn til steddøtrene, og da manden ikke er blevet dømt mere end to års fængsel, nævnes hans navn ikke i artiklen.

Det er på nuværende tidspunkt ikke kendt, hvornår ankesagen kommer til at køre i Østre Landsret.

Related Posts

Rasmus Seebachs kæreste Julie Teglhus åbner op: Får hjælp til at få familielivet til at fungere

Popstjernen Rasmus Seebach har tre børn med kæresten Julie Teglhus, og hun åbner nu op om deres familieliv. Rasmus Seebach fik opbakning af kæresten Julie Teglhus, da…

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

Kong Frederik gør god figur: Kæmper om podieplads i Saint-Tropez

Kong Frederik er for tiden i Frankrig, hvor han er en del af en årlig regatta, og det tyder på, at det går rigtig godt med sejladserne….

På Kreta med Hotel Romantik-vennerne: Derfor sov Joan og Tom ikke sammen

Tom og Joan fra “Hotel Romantik” har netop været på deres første ferie som kærestepar, og det gik rigtig godt. Tom og Joan mødte hinanden første gang…

Så sødt! Særlig baby smeltede fyrstinde Charlenes hjerte

Da fyrst Albert og fyrstinde Charlene for nyligt var på opgave, stjal en baby fuldstændig Charlenes opmærksomhed. Rådhuset i Monaco dannede onsdag den 30. september rammen om…

Da Marianne Florman fik beskeden, fik det hende til at indse noget alvorstungt

Marianne Florman har en flot karriere som håndboldspiller bag sig, men i sommer fik hun en melding, der fik hende til at se anderledes på sit liv….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page