
Martin Johannes Larsen og hustruen Sara-Lisa Schuster-Rossel glæder sig over stor dag for deres lille datter.
I slutningen af 2025 blev tv-værten Martin Johannes Larsen og hans hustru, Sara-Lisa Schuster-Rossel, beriget med et nyt familiemedlem, da deres lille datter kom til verden.
I et opslag på Instagram fortæller Sara-Lisa, at datteren endelig har fået navnet Flo.
Her deler hun en række herlige billeder af den lille familie fra kirken, hvor datteren er blevet døbt.
Martin Johannes Larsen har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, hvorfor de endte med dette navn.
- Det er egentlig ret tilfældigt. Min kone hører tilfældigvis på et tidspunkt, at en nabos veninde har fået en pige, som hun kalder Flo. Så kommer hun ind og pitcher det til mig, og så tænker jeg egentlig, at det er sgu meget fedt, fortalte han til BILLED-BLADET i januar, hvor han også fremhævede:
Annonce
- Så er der kun 14 i Danmark, der hedder det. Det kan jo også et eller andet. Jeg synes, det er rigtig fint, lød det.
Og den var god nok. Kun 14 havde navnet Flo tilbage i januar, men siden er tallet steget. I skrivende stund er der nu 16 personer, der bærer navnet ifølge Danmarks Statistik.
Flytter sammen med svigerfamilien
I sidste uge kunne parret afsløre endnu en stor nyhed.
Annonce
Martin Johannes Larsen og Sara-Lisa Schuster-Rossel har nemlig valgt at flytte fra Frederiksberg, da de har købt nyt hus.
Og det bliver altså ikke kun dem, som kommer til at bo på den fremtidige adresse, der er et arkitekttegnet tofamiliershus nord for København.
- Siden jeg var lille, har jeg fantaseret om at bo sammen med mine forældre og passe på dem, når de blev ægte gamle – og heldigvis har jeg fundet verdens bedste mand, som er med på idéen, fortalte hun på Instagram.
Annonce
Deres datter Flo kommer altså til at vokse op med bedsteforældrene tæt på.
Martin Johannes Larsen er lige nu aktuel som vært på ”Danmarks dummeste”, som vises på TV 2 hver lørdag. Tidligere har han været vært på ”Vild med dans” og ”Forræder – Ukendt grund”.
Derudover har de både Martin og Sara-Lisa stået bag podcasten ”En dag tilbage”, hvor Martin Johannes Larsen har inviteret kendte gæster til en samtale om, hvordan de vil tilbringe deres sidste døgn, hvis de kun havde en dag tilbage.