
Der ser ud til at være ugler i mosen i næste uges “Gift ved første blik”. Men faktisk opstod situationen allerede under optagelserne til dette afsnit.
Christina og Frederik hygger sig på deres bryllupsrejse i Dublin i tredje afsnit af “Gift ved første blik”.
Christina driller godmodigt sin mand med, at han ikke kan finde vej, og de to ler sammen, rører ved hinanden og kysser.
De får deres første nat sammen, og også den går godt, fortæller Christina:
– Han snorker! Men ikke superhøjt, ler hun.
– Det var fint at skulle sove sammen – jeg er relativt vant til at sove med mennesker, jeg ikke kender. Jeg har været afsted med NGO’er med syv mennesker i en sovesal – jeg sover udmærket, siger hun.
Det ser man ikke i tredje afsnit
Men i slutningen af afsnittet – i teaseren for næste uges afsnit – ser det ikke ud til, at alt er fryd og gammen.
Annonce
Her ser man Frederik lade en kommentar falde om, at de ikke altid har noget at tale om.
BILLED-BLADET har spurgt Christina, om det var noget, de allerede bemærkede under optagelserne til dette afsnit, og hun svarer, at den del ikke er kommet med i klipningen.
– Man ser ikke, at det meget er mig, der kører samtalen – hvis ikke jeg fortæller eller spørger, taler vi ikke sammen.
Annonce
– Vi har en pingpong i de første dage, hvor det er mig, der skal bringe ting op.
Men det havde den nygifte kvinde egentligt ikke et problem med.
– Jeg synes, det var superfint, siger hun og pointerer, at vi jo må se næste uges afsnit for at se, hvordan det går med deres videre samtaler.
– Ellers synes jeg, at seerne indtil videre ser det meget, som det er foregået, siger hun.