
Håndboldspilleren Kristina ”Mulle” Kristiansen har fået en hård besked, der har efterladt hende i chok.
Kristina ”Mulle” Kristiansen havde glædet sig til at fortsætte sin håndboldkarriere i Nykøbing Falster Håndboldklub, men det kommer ikke til at ske.
Onsdag den 19. august meddelte klubben ifølge TV 2 i en pressemeddelelse, at den 37-årige håndboldstjerne ikke får sin kontrakt forlænget, når den udløber i sommeren 2027.
Det er ikke Kristina ”Mulle” Kristiansens eget valg, og derfor er nyheden også kommet som et stort chok for hende.
Det lægger hun ikke skjul på i et opslag på Instagram, hvor hun reagerer på nyheden.
– Det gør mig knust og ondt i hjertet at modtage beskeden om, at NFH ikke ønsker at forlænge min kontrakt efter denne sæson. Jeg har i mange år haft et klart ønske om at afslutte min karriere på topplan i NFH, og derfor er det naturligvis en stor skuffelse, at det ikke bliver tilfældet, og jeg havde på ingen måde tænkt tanken, at jeg ikke selv fik lov til at sige stop i NFH. Det vil give alle topatleter et slag i ansigtet, og det gjorde det også for mig, skriver Kristina ”Mulle” Kristiansen i opslaget på Instagram.
Annonce
Usikker fremtid
Hun skriver desuden, at hun har haft brug for at bearbejde den hårde besked, og at hun ikke ved, hvordan fremtiden vil se ud.
En ting er dog sikkert. Kristina ”Mulle” Kristiansen har i sinde at fortsætte med at spille håndbold på topplan. Det understreger hun i opslaget på Instagram.
Hun har spillet for Nykøbing Falster Håndboldklub i 12 sæsoner og har nu kun en sæson tilbage.
Annonce
Her er forklaringen
Nykøbing Falster Håndbold kommer nu med en forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at forlænge Kristina ”Mulle” Kristiansens kontrakt.
– Det skyldes ganske enkelt, at bestyrelsen og trænerteamet synes, der skal en ny frontfigur til. Vi ønsker ikke for ’Mulle’, at hun skal slutte sin karriere med at sidde på bænken. Hun fortjener at slutte på toppen, hvor hun jo er nu, lyder det fra formand John Brædder til TV 2 Sport.