
Det er vigtig for Tina Müller at sørge for, at folk omkring hende har det godt. Det mærker man blandt andet, når hun er på skærmen under VM-slutrunden i fodbold.
Tina Müller er i fuld fokus på DR i denne tid i forbindelse med VM-slutrunden i fodbold.
Tina leverer varen på skærmen, og hun er bestemt et af de mest populære værtsansigter herhjemme.
Med sin særlige stil og sin udadvendthed og stærke faglighed, rammer Tina Müller plet hos de danske seere,
Og når man oplever hende i studiet, sørger hun altid for at give god plads til de eksperter, der sidder i sofaen i sportsstudiet.
Men hvordan er Tina egentlig som person?
Det spørgsmål blev hun stillet i interview med mediet Liebhaverboligen.
Derfor er Tina, som hun er
– Min kæreste vil sige, at jeg er omsorgsfuld. Jeg er god til at sætte andre før mig selv. Først og fremmest handler det om min datter, derefter om min kæreste, og til sidst handler det om mig, lyder det fra Müller.
Men hvordan kan det egentlig være, at Tina er på den måde?
Ja, det har hun selv et bud på.
– Måske kommer det af at være pligtopfyldende og have lyst til, at andre har det godt. Jeg kan virkelig godt lide at glæde andre. Jeg har f.eks. en langt større glæde ved at give gaver end at få dem. Det er vidunderligt at se, at man gør et andet menneske glad. Det varmer helt ned i maven.