39-årig drabssigtet erkender knivdrab

En 39-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger.

Han har erkendt sig skyldig i at have dræbt sin 37-årige bofælle, der blev fundet død i Esbjerg mandag.

Det skriver Ekstra Bladet, tvSyd og JydskeVestkysten, som var til stede i Retten i Esbjerg, hvor den 39-årige mand blev fremstillet i grundlovsforhør.

Ifølge tvSyd udtalte den 39-årige selv, at han er “alvorligt psykisk syg”. Det drejer sig om paranoid skizofreni og en gammel hjerneskade, lyder det.

Manden skal nu mentalundersøges, fordi der endnu ikke foreligger en lægelig vurdering af ham, skriver mediet.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat, dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. I dette tilfælde er manden frihedsberøvet på en retspsykiatrisk afdeling.

Annonce

Ifølge medierne fremgår det af sigtelsen, at den 37-årige blev stukket med kniv i halsen.

Politiet fik melding om dødsfaldet mandag morgen klokken 07.52 og rykkede derefter ud til lejligheden på E. Hansens Vej i Esbjerg.

På stedet blev den 39-årige anholdt og mistænkt for drabet.

Vicepolitiinspektør Sønke Iwersen har oplyst til tvSyd, at de to mænd kendte hinanden i forvejen, og begge var tilmeldt adressen i Esbjerg.

Annonce

– Så der er en relation imellem dem, og det skal vi klarlægge og belyse, sagde vicepolitiinspektøren til mediet.

I retten tirsdag forklarede den drabssigtede mand ifølge tvSyd, at han og offeret kendte hinanden fra et misbrugscenter. Efter en periode som venner flyttede den 37-årige mand ind hos den nu anholdte.

De to havde ifølge den drabssigtede flere konfrontationer.

Annonce

Ifølge den 39-åriges forklaring var årsagen til drabet, at han gennem en længere periode havde ønsket at få den 37-årige ud af sin lejlighed, skriver tvSyd.

Den Mobile Politistation vil tirsdag være til stede på E. Hansens Vej i Esbjerg. Her kan borgere henvende sig med eventuelle oplysninger om sagen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.

Offerrådgivning vil også være til stede for at tilbyde krisehjælp til borgere, der har behov for det.

Related Posts

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Marie Bach Hansen er gravid: Skal føde om en måned

Skuespilleren venter sit første barn i løbet af efteråret. Skuespiller Marie Bach Hansen har længe gemt på en sød hemmelighed! Hun er nemlig gravid, og om blot…

Frederikke Victoria og Philip kan ikke blive enige: Det er en evig diskussion for Bachelor-parret

”Bachelor”-parret Frederikke Victoria og Philip er langt fra hinanden, og derfor må de nærmest diskutere hver dag om det. Det var i anden sæson af TV 2-programmet…

Susan Astani-Kjær har spurgt kendt ven om hjælp: Vil have en buste af Christian Kjær

Susan Astani-Kjær håber, at Forræder-vennen Noah Umur Kanber vil skabe en buste af hendes ægtemand, Christian Kjær. Selv om Susan Astani-Kjær og Noah Umur Kanber havde deres…

Skυdt пed på åbeп gade: Gerпiпgsmaпd på fri fod

Skυdt пed på åbeп gade: Gerпiпgsmaпd på fri fod

Eп 38-årig maпd blev lørdag afteп ramt af skυd ved Sirgræsvej i Kastrυp.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page