27-årig kvinde voldtager bange og skræmt 14-årig pige

En 27-årig kvinde har ifølge politiet voldtaget en mindreårig pige, mens hun var ude af stand til at sige fra. Politiet sigter efter at få den tiltalte idømt psykiatrisk behandling

Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i et anklageskrift, der er rettet mod en 27-årig kvinde.

Kvinden er tiltalt ved Retten i Holbæk for voldtægt af en blot 14-årig pige.

Ifølge tiltalen, som står oplyst i anklageskriftet, er der tale om en fuldbyrdet voldtægt af den 14-årige pige.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Voldtægten skete ifølge anklageskriftet i et hus på en villavej i Svinninge vest for Holbæk, hvor den 27-årige kvinde befandt sig sammen med den 14-årige pige.

I tiltalen fremgår det, at kvinden flere gange forsøgte at kysse den 14-årige på munden, berørte hendes krop og baller, selv om pigen drejede hovedet væk.

Derefter afklædte den 27-årige kvinde den 14-årige pige og voldtog hende vaginalt, står der i anklageskriftet.

Den 14-årige pige var ifølge politiet ude af stand til at sige fra, i det hun ‘frøs’ i situationen.

På den 27-åriges sociale medier fremgår det, at hun umiddelbart er transkønnet. I anklageskriftet er hun angivet som en kvinde.

Da der er nedlagt navneforbud i sagen, afholder det Presse-fotos.dk fra at beskrive den tiltales identitet nærmere.

Den forudgående relation mellem kvinden og pigen er ikke oplyst i anklageskriftet.

Sagen skulle oprindeligt have været for retten i disse uger i Holbæk, men kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen oplyser til Presse-fotos.dk, at sagen er blevet udskudt.

‘Jeg kan oplyse, at sagen er trukket fra retten med henblik på, at der skal ske yderligere efterforskning,’ oplyser kommunikationschefen.

Der er ikke kommet nogen ny dato for, hvornår den 27-årige kvinde skal for retten.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvordan den 27-årige kvinde forholder sig til anklagerne mod hende, men da sagen oprindeligt skulle foregå som en domsmandssag, indikerer det, at hun nægter sig skyldig.

Under sagen har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at den tiltalte idømmes behandling på en psykiatrisk afdeling uden længste tid, hvis hun kendes skyldig.

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page