22-årige Jonathan fra “Landmand” spilder ikke tiden: Gift, børn og gård inden de 27

Jonathan Nielsen næste kæreste skal være den sidste.

Jonathan Nielsen er som 22-årig mere end klar til at slå sig ned og stifte familie. Derfor leder han efter sin allersidste kæreste i “Landmand søger kærlighed”

I aften er der endelig premiere på sæson 13 af “Landmand søger kærlighed” på TV 2, hvor seerne blandt andre kan møde den 22-årige nordjyde Jonathan. Selv om han er sæsonens absolut yngste deltager, fejler modenheden og fremtidsplanerne bestemt ikke noget.

Mens mange jævnaldrende bruger 20’erne på at feste og fjante rundt, har Jonathan nemlig allerede lagt en benhård køreplan for den nærmeste fremtid.

– Fra nu af og bare otte-10 år frem, der kommer der til at ske allermest i mit liv. Jeg vil blive gift, få børn og købe en ejendom, hvor jeg skal bo resten af livet. Hvor man rigtigt kommer ind i de voksnes rækker, og det virkelig bliver seriøst, fortæller han til SE og HØR.

Annonce

Jonathan er oprindeligt uddannet med en EUX på landbrugsskolen, og han har allerede sikret sig et job, som de færreste på hans alder kan prale af. Han arbejder nemlig som kvæginseminør – en passion, der startede tidligt.

Jonathan Nielsen er kvæginseminør. Hans job går simpelthen ud på at inseminere køer.

Jonathan Nielsen er kvæginseminør. Hans job går simpelthen ud på at inseminere køer.

 Foto: René Schütze

– Det tror jeg ikke, ret mange andre 22-årige er. Det går helt tilbage til dengang, jeg startede på landbrugsskole efter folkeskolen, da jeg var 15. Min praktikvært gik meget op i avl, og vi havde besøg af inseminøren hver morgen. Jeg synes, det var megaspændende, lyder det fra nordjyden.

Annonce

Leder efter en kvinde

Med uddannelsen og karrieren solidt på plads mangler der i virkeligheden kun én altafgørende ting i Jonathans tilværelse.

– Jeg er færdig med uddannelse og har et godt job, så der er mange ting på plads. Jeg mangler bare lige kvinden. Jeg håber jo at finde den sidste kærlighed i “Landmand søger kærlighed”, og jeg håber ikke, jeg skal ud at lede videre efter programmet.

Annonce

Den unge landmand lægger da heller ikke skjul på, at han tager datinglivet meget seriøst – også før han meldte sig til det populære tv-program.

Når Jonathan Nielsen i fremtiden skal overtage gården, er han efter planen gift og har minimum to børn.

Når Jonathan Nielsen i fremtiden skal overtage gården, er han efter planen gift og har minimum to børn.

 Foto: René Schütze

– Jeg har altid haft den holdning, at hvis der er noget, jeg ikke vil, så er det at spilde tiden. Og det synes jeg, man gør, hvis man bare fjanter frem og tilbage, uden det er rigtigt seriøst. Jeg føler mig sgu gammel som 22-årig, griner han.

Annonce

Klar med et ultimatum

I præsentationsvideoen til “Landmand søger kærlighed” bor Jonathan stadig hjemme hos sine forældre på slægtsgården nær Nordjylland, som han på sigt har planer om at overtage som den eneste ud af en større søskendeflok på i alt syv.

Inden optagelserne, der fandt sted i foråret, tog han dog forskud på voksenlivet og flyttede i et lejet parcelhus.

Annonce

Overtagelsen af gården har han allerede sat en fast deadline for.

– Min fatter er 62 snart, og min mutter er 58. Jeg har bare sagt, at hvis vi ikke kan finde ud af det, inden jeg bliver 27, så må jeg finde noget andet. Så er der nødt til at ske et eller andet, slår han fast over for SE og HØR.

I aftenens premiereafsnit må Jonathan dog sande, at det ikke er helt nemt at finde den rette. Han må nemlig lægge ud med speeddates, hvor en af hans fem udvalgte bejlere må melde sig syg.

Related Posts

Uroligheder har bredt sig i Frankrig, hvor undervisning på hundredvis af gymnasier er blevet forstyrret, og der har været hærværk og ildspåsættelser. Hvem står bag de voldelige…

De Radikale har på to dage ændret holdning til tørklædeforbud for anklagere, så man nu støtter forslaget.

De Radikale ændrer nu holdning til, hvorvidt en offentlig anklager må bære tørklæde i sit arbejde i en retssal. Det skriver Ekstra Bladet. Partiets retsordfører, Maria Georgi…

Tragisk ulykke:

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden. En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung…

Efter ægtemandens død: Anders Agger har været der for Anne Hjernøe på sin helt egen måde

Efter at Anne Hjernøe mistede sin ægtemand, har Anders Agger været der for hende på sin egen måde. Anne Hjernøe og Anders Agger har været nære venner…

Odense: Bil ender på siden

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Søпdag eftermiddag måtte beredskabet rykke υd, efter der var sket et υheld, hvor meldiпgeп lød på at der var tale om fastklemte. “Der er sket et υheld…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page